Vi er et par
Underkategori: Kat2007-05-25 01:59:07
Spørgsmål indsendt af Anja og ThomasKære Dyrebrevkasse,
Vi er et par, som overvejer at adoptere to katte. Vi er begge udearbejdende og vil derfor - af hensyn til kattene - gerne have to, som kan underholde hinanden, når vi ikke er hjemme. Af samme årsag vil vi nok vælge voksne katte frem for killinger, som kræver mere tid og opmærksomhed.
Vi vil helst have to hankatte, men er i tvivl om, hvorvidt de vil kunne enes, eller om I vil anbefale at få en af hvert køn (under alle omstændigheder skal kattene være neutraliserede). Derud over vil vi høre, om det frarådes at bringe to voksne katte sammen, som ikke kender hinanden i forvejen.
På forhånd tak.
Anja og Thomas
Svar fra brevkasse
Jeg synes det er en rigtig god ide at få to katte, specielt katte der bor i lejlighed og er meget afhængige af sine ejere. Inges Kattehjem har katte som er kommet ind som par og skal adopteres ud sammen. Det skulle I tage at overveje. Men man kan også sagtens føre to katte sammen der ikke kender hinanden i forvejen, og også af samme køn eller en af hver. Man skal bare sørge for at de nogenlunde har samme sind - altså en rolig kat til en rolig kat, en aktiv kat til en aktiv kat osv. Og så skal kønsmodne katte være neutraliserede. Mange katte, der ikke kender hinanden, men som bliver sat sammen et tredje sted, kan sagtens fungere, fordi de er nye sammen. De skal selvfølgelig lige have tid til at falde til i sit nye hjem.
Med venlig hilsen
Lena T. Markussen, Inges kattehjem

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål