Om et par måneder flytter vi hjem til Danmark

Underkategori: Kat
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2000-04-03 08:59:31
Spørgsmål indsendt af Carian Mylin



Om et par måneder flytter vi hjem til Danmark med vores 3 katte, som bliver sendt hjem med fly.
Kan vi sende dem i een stor dyrekasse, eller skal de have en transportkasse hver?
Carian Mylin



Svar fra brevkasse

Svar til Carina Mylin;

I skal kontakte det flyselskab kattene skal flyve hjem med. De har deres regler og så skal det også godkendes, at der er dyr med ombord på flyet samt diverse papirer skal være i orden. Det er vigtigt, at I gør det, ellers risikerer I at blive stoppet i lufthavnen og jeres katte nægtet adgang.
Hvad der er bedst for kattene, er som regel at de har hver deres kasse. Når katte udsættes for nye, stressede situationer, så kan de te sig helt anderledes end normalt og som ejeren kender dem. Den kat I kender så godt, kan pludselig blive til en anden og vil måske slås med den kat der normalt hygger og leger med. Så med mindre man har prøvet det før og ved helt præcis hvordan ens katte opfører sig under transport, så bør de holdes adskilt, så det ikke bliver katteslagsmål midt i en transport.

Med venlig hilsen
Helle Nielsen, Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål