Min lille hunkat tisser og laver uden for sin
Underkategori: KatTema: Sygdom, parasitter, neutralisering
2001-01-16 05:57:59
Spørgsmål indsendt af Katja, 11 år.Kære dyrebrevkasse.
Min lille hunkat tisser og laver uden for sin bakke. Den er steriliseret, og den fylder et år til juni. Jeg har haft den siden den var 8 uger gammel. Da jeg købte den var den meget kælen og ville ligge på skødet af sin ejer. Og den var også meget tryg de første måneder den var hjemme hos os. Men efter den havde været i løbetid og var blevet steriliseret, gik det langsomt ned ad bakke. Nu bliver den bange når jeg går forbi den, og vred hvis jeg aer den for meget(med begge hænder). Den er mere tryg ved min mor, men hun har også oplevet at den har været mere sky end den plejer. Den har også tisset mindst fem gange på den samme madras, og på gulvet i bløde ting. Det er måske min skyld, for jeg har ikke haft skiftet dens bakke så grundigt. Jeg har også haft skiftet grusmærke et par gange. Nu skifter jeg dens bakke meget grundigt, men det hjælper ikke. Vi bruger et fint og dyrt grusmærke, det kan den ikke lide. Jeg skiftede mærke for en måneds tid siden, og først troede jeg at det var derfor. Men min stedfar og min mor siger at den også tissede da den havde det andet grus(jeg er ikke altid hos katten,jeg bor også hos min far). I dag tissede den i stuen, så det var besluttet at den kun skulle have adgang til køkken, toilet og mit værelse. Men jeg syntes det var synd for den, den kradsede på døren. Jeg kunne ikke holde det ud, så jeg åbnede døren. Men vi ved ikke hvad vi skal gøre for at gøre den glad. Den får god mad(Whiskas dåseogtørfoder), og dens bakke er altid helt ren. Vi kæler og børster den også. Vi skal snart flytte til et hus med have, så kan den få lov at komme ud. Men jeg ved ikke om jeg tør beholde den og tage den med, den er stresset nok i forvejen. Hvad kan jeg gøre?
Katja, 11 år.
Svar fra brevkasse
Jeg synes du og dine forældre skal kontakte en rigtig god kattedyrlæge hurtigst muligt og få en god snak om din kats adfærd. Dyrlægen vil sikkert undersøge hende, om hun er helt frisk. En sterilisation er som regel ikke slem for en kat, men indimellem kan der være en kat der bliver forskrækket over at hvad der skete, og bliver derfor usikker og bange.
Når en kat pludseligt begynder at blive urenlig, så er der en grund til det. En dyrlæge bør derfor samtidig tjekke din kat for om den har urinsvejsinfektion (smerter når den skal tisse). Det er der desværre mange katte der får, uden at deres mennesker ved det og da det er ubehageligt for katte og til sidst ender med at gøre ondt, så er det klart at katten ændrer adfærd.
Så skynd jer at få aftalt en tid hos en god kattedyrlæge og få jeres kat undersøgt!!!! Husum dyreklinik i Brønshøj har en god katteerfaring, telefon 3828 7712.
Med venlig hilsen
Helle Nielsen, Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål