Min kat kan godt med hunde

Underkategori: Kat

2006-09-22 11:45:38
Spørgsmål indsendt af Boie



Hej jeg har en kastreret hankat på 2 år og vil gerne have en hund også. Min kat kan godt med hunde, har tidligere haft den med, hvor der er hund. Det er en indekat. Men hvad skal jeg vælge? En tæve eller hanhund?
Boie



Svar fra brevkasse

Hunde har vi ikke så meget forstand på, så om det skal være en hun eller hanhund, kan jeg ikke svare på, men det er en fordel at jeres kat har været vant til hund før. Bare husk man kan ikke tvinge dyr sammen, men de har som regel en evne til at finde ud af det efterhånden. Hunden vil lære kattens signaler at kende og omvendt. Lad være med at lade hunden være løs sammen med katten i de første uger, så de ikke kommer op og slås. Lad katten have et rum som ”helle” og så lad hunden være i snor indenfor eller hold den i halsbånden, når katten er i rummet. Når I går en tur med hunden, så lad katten gå rundt og snuse til hundens dufte i huset imens.
Med venlig hilsen
Helle, Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål