Min kæreste og jeg købte for knap 2 mdr siden

Underkategori: Kat
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2002-05-18 06:11:14
Spørgsmål indsendt af Cristina



Kære Dyrebrevkasse,
Min kæreste og jeg købte for knap 2 mdr siden en kastreret hankat på 8 mdr. fra Inges Kattehjem. Det er en kvik og kælen kat og det går stort set fint med den. Det eneste problem er at den larmer utroligt meget om natten og ikke rigtig vil sove. Når vi er hjemme hos den om dagen følger den meget med i hvad vi laver og sover ikke særlig meget, når vi går i seng om aftenen går den med og sover i fodenden, men desværre ikke særligt længe. som regel vågner den ved 3 tiden - og så miaver den faktisk til vi står op omkring kl. 6 - 7 stykker. Vi har prøvet at ignorere den i den hensigt at den skal lære at den ikke får positiv respons på den adfærd. Vi har prøvet at kæle med den til den falder lidt hen, men ligeså snart man holder op at ae begynder den igen. Vi leger med den om aftenen og har den som regel med nede på nogle grønne arealer i sele når vi kommer fra arbejde, så vi synes vi gør en del for at den skal bruge sine kræfter. Har I mon nogle gode råd til, hvordan man får en lille mis til at slappe af og sove - vi er efterhånden ret trætte!
Med venlig hilsen
Cristina



Svar fra brevkasse

Hej Christina
Jeg kan fortælle dig, at du har en kat, der har en ganske normal opførelse. Katte er natdyr, og derfor er det nødvendigt at aktivere dem om dagen, og helst gerne 1 time lige før sengetid. Med tiden plejer de dog at følge vores rutiner. Derudover er din kat ikke særlig gammel, den er i `lømmel alderen ´, og har derfor en masse energi den skal af med. Det går over jo ældre katten bliver. Jeg kan anbefale at du får en legekammerat til ham, så han bliver aktiveret mere.
Med venlig hilsen
Tina, Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål