Min kæreste og jeg har fået en hankat.

Underkategori: Kat
Tema: Sygdom, parasitter, neutralisering

2012-05-31 04:26:28
Spørgsmål indsendt af Pernille D. A.



Hejsa.
Min kæreste og jeg har fået en hankat. Han er fra den 20 oktober 2005. Der hvor vi købte ham fik vi af vide at han altid har været van til børn og hunde, men så snart vi får gæster gemmer han sig. Der var slet ikke noget da vi købte ham og vi valgte ham fordi han kom lige hen til os, da vi var ude at se på ham. Han er meget kæle over for min kæreste og jeg. Jeg synes det er mærkeligt, for der er aldrig nogen i vores omkreds der har gjort ham noget, børn har vi bedt om at lade ham være, når han er "flygtet" for så var jeg overbevist om at han nok selv skulle komme frem når han blev nysgerrig nok, hvilket han normalt er meget til daglig, men det har ikke været vores held!? hvad kan der være skyld i at han ikke kan lide fremmede?
Vi har også problemer med at han har dårlig mave, (prutter og engang imellem tynd mave) et hold venner havde også det problem med at deres kat havde tynd mave og de fik af vide af en dyrelæge, at det nok var på grund af vådfoder, så det stoppede de med, det hjalp på deres kat. Det har vi også prøvet, så han bare fik tørkost, men det hjælper ikke, jeg har også skiftet foder en del gange uden at det har hjulpet, så nu ligner jeg bare et spørgsmålstegn!?
Hilsen Pernille D. A.



Svar fra brevkasse

Hvis det er en indekat, er det helt naturligt, at den er bange for fremmede. Når I får gæster, så lad katten være i fred et roligt sted det første stykke tid. Hvis katten ikke kommer frem af sig selv, så prøv at lade gæsterne snakke beroligende til katten og håndfodre den med nogle lækkerbiskener. På denne måde lærer katten, at fremmede ikke er farlige.
Dårlig mave kan skyldes pludseligt foderskifte eller stress. Benyt Intestinal-foder af Royal Canin, som fås hos dyrehandleren eller dyrlægen. Og køb Zoolac hos dyrlægen eller på apoteket. Det er et tilskud af mælkesyrebakterier, der genetablerer den normale mave- tarmfunktion. Hvis det ikke hjælper, skal dyrlægen opsøges.

Med venlig hilsen
Camilla Poulsen, Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål