Min kæreste og jeg fik for knap 1 år siden en
Underkategori: KatTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2000-01-06 01:00:45
Spørgsmål indsendt af Cristina NissenKære Dyrebrevkasse,
Min kæreste og jeg fik for knap 1 år siden en kat fra Inges Kattehjem. Han var ca. 9 mdr. da vi fik ham. Han kalder eller miaver med meget korte mellemrum natten igennem. Om dagen er han forholdsvis rolig og sover en del. Det har været et meget stort problem for os, at han ikke sover, eller tier, om natten, fordi vi ikke har fået en god nats søvn fra vi fik ham. Vi er ellers meget glade for ham, for han er en fin og vaks lille kat som vi har megen morskab og glæde af. Vi har prøvet alle mulige former for aktivering og leg for at holde ham vågen om dagen, og kontaktet dyrlæger en masse for at få løst problemet, og har fået lidt forskellige svar. I skriver, at kattens døgnrytme normalt ret hurtigt bliver tilpasset menneskets. Det er ikke just tilfældet her - snarere tværtimod! Et par dyrlæger vi talte med sagde, at nogle katte havde svært ved at vende deres naturlige rytme og at forenes med at bo inde. De mente, at hans kalden og miaven skyldes, at han vil ud. Vi er nu begyndt at lukke ham ud, når vi kommer hjem fra arbejde og så gå ned og kikke til ham/lege med ham et par gange i løbet af aftenen. (Vi bor i etage-ejendom i et forholdsvis roligt og meget grønt område)Vi lukker ham ind igen efter 2-3 timer. Meningen var at de timer, hvor han plejer at ligge og sove om eftermiddagen skulle bruges aktivt, så han forhåbentlig var træt om natten. Men det har ikke hjulpet! Nu kan vi næsten ikke se anden udvej end at lukke ham ud - i det mindste et par timer - om natten, så vi kan få de par timers sammenhængende søvn. Jeg synes, at hvor man før i tiden oftest hørte at katten havde godt af at være ude - så hører man nu oftest om alle de dårligdomme og ulykker, der kan ramme en udekat. Er det uforsvarligt at lukke ham ud? Har I nogen ideer til hvordan vi kan hjælpe ham med at vende rytmen? Mange tak for jeres svar!
Cristina Nissen
Svar fra brevkasse
En kat er jo fra naturens hånd et natdyr og kan derfor finde på at være aktiv, når I vil sove. I har oven i købet valgt en ung kat, som der er gang i. Samtidig finder katten hurtigt ud af at han kan få jer til at reagere, når han hyler om natten. Negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed!! Forsøg i en periode, at lade være med at reagere på hans hylen. Leg meget med ham om aftenen 1 time inden I skal i seng, for at gøre ham træt og giv ham mad meget sent, da det kan gøre ham sløv.
Men ellers synes jeg du skal ringe til os på Inges Kattehjem og få en snak via telefonen. Der kan være flere ting i, at han er utilfreds. Det kan være en god ide at anskaffe sig en jævnaldrende legekammerat til ham, som han kan tumle rundt med. Han vil bruge mere energi, det vil gøre ham mere træt og sove mere. Han er hvad der nogenlunde svarer til 13-15 år i menneskealder, dvs. livet er måske lidt for kedeligt til ham, som det er nu. I værste fald, kan have urinvejslidelser, og gør derfor opmærksom på at det gør ondt osv osv. Fodrer I med andet foder end det fra dyrlægen, kan man risikerer det. Ring til os, så vi kan arbejde på at få løst problemet, for det lyder ikke holdbart i længden for hverken jer eller katten.
Med venlig hilsen
Trine Thode, Helle, Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål