Min hunkat på 3-4 år har lige fået 4 killinger

Underkategori: Kat
Tema: Sygdom, parasitter, neutralisering

2014-05-06 10:36:33
Spørgsmål indsendt af Dunja Schmitz, Greve



Hej
Min hunkat på 3-4 år har lige fået 4 killinger, mandag aften. Det hele gik fint, hun lå i en kasse inde i soveværelset, Hele Tirsdagen gik det også fint, men så natten mellem tirsdag og onsdag flyttede hun killingerne ind under sengen, men hun tog kun de 3 af dem med og efterlod den sidste. Her til morgen har jeg flyttet dem tilbage i deres kasse, da jeg ikke vil ha´ at de skal ligge under sengen, nu håber jeg, at hun vil tage den til sig, hvis ikke hun  gør det, hvad skal jeg så gøre? Kan man give den modermælkserstatning? I så fald, hvor tit skal de have det?
Hvornår kommer hun i løbetid igen?
Vi har besluttet, at hun skal steriliseres, men hvornår kan men gøre det? eller skal jeg give hende p-piller i første omgang?
Er det 8 eller 12 uger killingerne skal være, før man tager dem fra?
Med venlig hilsen
Dunja Schmitz, Greve



Svar fra brevkasse

Når morkatten flytter sine killinger under sengen, så er det dér at hun føler tryghed og ikke dér hvor du havde tænkt dig at hun skal være. Det sker som regel, hvis man har børn og andre husdyr, eller uro i huset. Måske det hjælper hvis du laver en kasse til hende i et roligt værelse (fx en lukket flyttekasse du har skåret hul i siden med aviser og håndklæde i bunden), så din morkat får en hule at være/putte med sine killinger i.
Umiddelbart er der to ting jeg tænker på, når din morkat efterlader een af sine killinger tilbage. Enten er hun en uerfaren/”dårlig” mor og ikke helt har styr på hvordan man gør eller også er der noget galt med dén killing. Du må i gang med at agere mor for den lille, dvs. køb noget godt modermælkserstatning på apoteket. Fx KMR som vi kender som et godt produkt. De har samtidig lavet en pjece, hvori der står hvad du skal gøre. Prøv at lægge killingen hen til moderen, måske tager hun den til sig, og vil slikke og holde den ren. Hvis hun ikke gør det, skal du holde den ren og specielt sørge for at tørre den i enden og på maven, så killingen vil tisse og på et tidspunkt lave afføring.
Det er forskelligt hvor tit katte kommer i løbetid, men det kan ende med at det bliver uafbrudt. Hvilket er opslidende for både mennesker og kat. Så få hende steriliseret, når killingerne begynder at spise selv (ca. 5-6 uger) og hold hende inde imens, så hun ikke løber ud og bliver kørt ned, blive væk eller bliver gravid igen (hun kan blive gravid nu). Hold dig fra p-piller. De er usikre at bruge og derudover er der står risiko for, at katten bl.a. får kræft, sukkersyge mv.
Du bør lade killingerne være hos sin mor indtil de er 12 uger. De har meget glæde af hinanden og lærer med af kontakten med mor og søskende.
Med venlig hilsen
Helle Nielsen, Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål