Min gamle hunkat på 14 år er aldrig blevet steriliseret.

Underkategori: Kat
Tema: Sygdom, parasitter, neutralisering

2000-02-13 12:01:21
Spørgsmål indsendt af Elise Bisgaard Pedersen



Min gamle hunkat på 14 år er aldrig blevet steriliseret. En overgang på 8 år fik hun p-piller for at undgå løbetiden, men det ændrede hende psyke, så for nogle år siden standsede jeg med pillerne. Til gengæld er hun nu i løbetid mange gange om året. Den sidste har nu varet i ca. 1 måned, er der noget galt med hende?
Elise Bisgaard Pedersen



Svar fra brevkasse

Jeg synes godt nok det er længe at give sin kat p-piller. Det er noget man gør i en kort periode, indtil man får sparet penge sammen til sterilisation, men i længden er det skadeligt for kattene. P-piller kan give kræft, svulster på livmoder, sukkersyge osv. Jeg synes du skal kontakte en god kattedyrlæge og få undersøgt din kat om hun er rask efter 8 års brug. Der er gode chancer for at hun er blevet syg af p-pillerne. Derudover vil jeg mene at hun bør steriliseres. Godt nok er hun en ældre kat, men med tanke om at hun stadig kan blive over 20 år i dag (hvis hun ikke har taget skade af p-pillerne), så bør man ”tage chancen”. For hun bør ikke være på p-pille mere, bl.a. også af den grund som du selv nævner, at hendes psyke er ændret, og hun bør ikke gå rundt og have løbetider hele tiden, det er synd og frustrerende for hende.
Kontakt en god kattedyrlæge.
Med venlig hilsen
Lena T. Markussen, Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål