Min elskede lille sorte hunkat gav mig et chok

Underkategori: Kat
Tema: Avl og unger

2008-07-26 08:29:11
Spørgsmål indsendt af Venligst Jenni



Min elskede lille sorte hunkat gav mig et chok i dag. Hun er kun et halvt år, indendørskat og MEGET aktiv. Hun spiser godt, og er kærlig, social og meget renlig. I nat blev hun ved et uheld lukket inde på min søns værelse og dermed afskåret fra sin kattebakke. Så jeg måtte i handskerne og fjerne en stænkbombe fra bunden af skabet.
Men da jeg fjernede håndklædet, som uheldet var sket på, så jeg til min forfærdelse, at der var en del blod i hendes afføring.
Kan det være menses? Jeg har en mistanke om, at hun kan være gravid (ca. 3 uger henne), da hun smuttede ud og var væk een nat, kan det være forklaringen? Hun er jo sund og dejlig livlig, skal jeg vente og se om det går i sig selv igen?
Venligst Jenni



Svar fra brevkasse

Katte bløder ikke på samme måde som mennesker og hunde, da de ikke har menstruation. Katte kommer i løbetid, hvor de går rundt og mijauver højt, gør sig til ved bl.a. at stikke numsen i vejret og lægge halen til siden, nogle bliver ekstra kælne. Det frustrere dog de fleste katte at være i løbetid, så man skal ikke undlade at sterilisere dem i længden. De kan ændre adfærd og begynde at blive urenlige.
Har hun haft blod i afføring, er det ofte irritation i forbindelse med afføringen og som ikke regel noget med sygdom at gøre. Ser du det igen og igen, skal I dog få talt med en dyrlæge om det. Jeg synes I skulle holde katten inde de næste par dage, for at se om den har blod i afføringen igen. Hvis katten har diarre eller meget hård mave, kan det irritere tarmene. Det kan være nødvendigt, at koncentrere sig lidt om hvad foder du giver din kat. W/D Hills fra dyrlægen har vi en god erfaring med, og kan være godt at give din kat der har problemer afføring.
Bemærk, at det er vigtigt, hvis du gentagne gange ser blod i dens afføring. Hvis din kat ændrer adfærd, taber sig, kaster op gentagne gange osv.
Med venlig hilsen
Helle, Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål