Min datter tog den 2/2 vores kat med til købmanden

Underkategori: Kat
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2002-09-12 06:00:32
Spørgsmål indsendt af Maria



Min datter tog den 2/2 vores kat med til købmanden, der efterlod hun den, da hun troede, at den selv kunne finde hjem. Købmanden ligger godt en kilometer væk fra hvor vi bor. Jeg har efterlyst den overalt. Hvor stor er chancen for, at jeg får min kat igen? Kan den klare sig i dette her vejr? Vil den glemme sit navn og blive vild, hvis vi ikke finder den? Og til sidst har I et bud på, hvordan den har det, jeg går og er trist ved tanken om at den føler sig vraget, uelsket og alene.
Med venlig hilsen Maria



Svar fra brevkasse

For det første ring til os, og få os til at efterlyse den, hvis den er øremærket, er den det??? Hvis den er, er der rimelig stor chance for at nogen finder den og du kan få den igen. Er den ikke øremærket, tror folk ikke at der er nogen ejer til den og kan finde på at beholde den selv. Du må ud i området og lede efter den, gerne om aftenen hvor der er mere fred og ro, led i buske og under ting. Man hører at det hænder at kattene selv finder hjem. Der findes vildtlevende katte der sagtens kan overleve hele året, men de er også vandt til det. Som regel finder de et lunt hul at kravle i, når det er koldt. Katte har tit en god hukommelse og kan som regel længe huske sin ejers stemme. Vi havde en kat hos os der blev indleveret som havde været væk i 2 år, den virkede trist, kunne ikke se sin ejer komme ind, men kunne høre hendes stemme og livede helt op da den hørte hende. Den er nok forvirret over situationen og jeg er da helt sikker på den hellere ville være hjemme. Hvordan kom katten derhen, fulgte den efter din datter kan den nok godt finde samme vej hjem igen. Kørte de i bil? Krydser fingre for jer.
Med venlig hilsen
Lena T. Markussen, Inges kattehjem

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål