Mdr. gammel.

Underkategori: Kat
Tema: Sygdom, parasitter, neutralisering

2012-03-12 12:07:02
Spørgsmål indsendt af Winnie Søe, Smørum



Min kæreste og jeg har fået en kat for 3 uger siden. Han er nu præcis 4 mdr. gammel. Allerede da vi fik ham havde han en forholdsvis stor hængemave, af sådan en lille kat at være. Den sidder ikke midt på maven, men længere oppe ved numsen. Det er mest bare løst hud, men det føles også som om der er lidt brusk derinde. Vi har været til en dyrlæge, der siger, at det bare er, fordi han har fået god mad, inden vi fik ham, men hans bror fra samme kuld, som har fået samme mad, har ingen hængemave. Kan det være noget andet end bare at vi har en små tyk kat? Det skal lige siges, at han ikke er tyk på kroppen ellers. Dyrlægen udelukkede at det kunne være brok, da det så ville sidde længere inde på maven, og at det så ville føles som en slags bobbel. Håber I kan hjælpe!
Winnie Søe, Smørum



Svar fra brevkasse

Hej Winnie.
Ligesom mennesker, er katte meget individuelle. Selvom jeres kats bror ikke er tyk, er det ikke ensbetydende med at brormand ikke er det. Og i har været til dyrlæge og få den undersøgt, vil jeg sige at i ikke skal være bekymret. Til gengæld vil jeg sige at det er vigtigt at killingen jo selvfølgelig skal have det rigtige foder. Køb jeres foder hos en dyrhandel eller dyrlæge, så er i sikker på at killingen får de rigtige vitaminer og mineraler.
Med venlig hilsen
Tina Jensen
Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål