Jeg skriver til jer fordi jeg er bekymret for

Underkategori: Kat
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2000-09-20 11:00:02
Spørgsmål indsendt af Line Mortensen, København SV



Kære brevkasse
Jeg skriver til jer fordi jeg er bekymret for min kat. Problemet er, at vi lige er flyttet, og er nu blevet tilbudt at købe en lejlighed, dvs. at vi skal flytte igen indenfor tre måneder. Min kat er sky af natur, og det har taget ham et par uger at blive tryg i den nuværende lejlighed... Tror I, det er meget ubehageligt for ham at flytte igen om så kort tid og i så fald; er der noget vi kan gøre for at gøre det bedre for ham?
På forhånd tak for hjælpen!
Line Mortensen, København SV



Svar fra brevkasse

Hej Line.
Det er aldrig sjovt for en kat at flytte til nye omgivelser. Det man kan gøre, er at give din kat små omgivelser, når den føler sig utryg. F.eks. når i begynder at pakke jeres ting og møbler, så tag og gør det hyggeligt i, F.eks. I jeres soveværelse, tag kattens ting, tissebakke, madskåle og måske en trøje eller håndklæde der lugter af jer, placer tingene i rummet og hold katten der inde så længe at der er flytterod. Når i så kommer over til den nye lejlighed, gør i nøjagtigt det samme, på den måde er det nemt for katten at overskue, og derved falder den hurtigere til. Held og lykke.
Med venlig hilsen
Tina Jensen
Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål