Jeg har to små kattekillinger på 5 uger.

Underkategori: Kat
Tema: Sygdom, parasitter, neutralisering

2002-04-27 06:30:49
Spørgsmål indsendt af Gurli B. Petersen



Jeg har to små kattekillinger på 5 uger. De er begge hunner og af samme kuld, men meget forskellige af ydre.
Den ene er en "almindelig" grå huskat med forholdsvis kort pels, mens den anden er en helt anderledes type, spinkel med en meget langhåret, busket brun pels og små, spidse ører.
Det er sidstnævnte, der bekymrer mig. For ca. to uger siden begyndte det at "pibe", når den trækker vejret (hvilket den heldigvis gør hele tiden :-) ). Det er meget højlydt. Når jeg går herinde med lukkede vinduer, kan jeg stadig høre den. Jeg synes også, jeg af brystkassens bevægelser kan se, at vejrtrækningen er besværet. Jeg har undersøgt den med henblik på evt. skader, og den har en lille skævhed i ryggen.
Den er meget livlig og udfarende. Det er som oftest den, der er initiativtager til fysiske udfoldelser og "slåskampe". Den står bestemt ikke tilbage for sin "søster".
Den har en god appetit, og nærmest borer sig frem mellem de andre katte, når det er fodertid. (Jeg har også to voksne katte). Når den sover, piber den ikke.
Jeg ved godt, at jeg forlængst skulle have opsøgt dyrlæge, men jeg har ikke kunnet samle mig mod til at høre ham foreslå, at den bliver aflivet.
Nu er det mit spinkle håb, at I har et bud på, hvad der kan være i vejen. Bagefter skal jeg nok gå til dyrlægen med den.
Med venlig hilsen
Gurli B. Petersen



Svar fra brevkasse

Hej Gurli.
Som du selv er inde på, så skal du søge dyrlæge. Det kan være mange ting, men man skal altid være ekstra opmærksom når der er luftvejene det drejer sig om. Så der er ikke andet for at du må en tur til dyrlægen og lade ham vurdere hvad der skal gøres.
Held og lykke med de to små.
Med venlig hilsen
Tina Jensen, Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål