Jeg har to maine coons og en huskat.

Underkategori: Kat
Tema: Fodring

2014-03-21 02:07:25
Spørgsmål indsendt af Joan Johansen, Holstebro



Kære Dyrebrevkasse.
Jeg har to maine coons og en huskat. Jeg har indtil nu fodret alle tre med ”Royal Canin - Sensible 33”. Da dette foder er temmeligt dyrt - også selvom jeg ved, at det meste af foderet ”bliver i katten” - vil jeg gerne spørge, om der er andre alternativer, som måske ikke er helt så dyre. Hvad med fx ”Pussi” eller ”Kitekat”? Jeg er selvfølgelig interesseret i, at mine katte skal have det så godt som muligt, men hvis det kan gøres til lidt billigere penge, ville det være dejligt.
På forhånd mange tak.
Joan Johansen, Holstebro



Svar fra brevkasse

Hej Joan
Selv om du synes, at Royal Canin er et dyrt foder, så kan det i længden bedst betale sig at bruge et af de Dyre mærker indenfor Fuldkost. De indeholder langt mere lødigt foder end de fodere, man kan købe hos købmanden eller i supermarkedet. Du kan sagtens købe et billigere foder, men i længden vil det alligevel blive dyrere, idet du da skal supplere med ekstra vitaminer og mineraler. Desuden bruger du mere kattegrus end hvis du bruger et godt fuldfoder. Deres findes naturligvis også andre gode fuldfodere end Royal Canin, men prisen er den samme. Hvis du køber lidt større portioner, kan du dog spare penge, f.ex. er det billigere at købe en 10 kg. pose, end at købe 5 x 2 kg. Hvis du køber en stor portion, kan du dele den op mindre portioner, som du putter i lufttætte plastikposer - så holder de bedre.
Venlig hilsen
Dorte Kaae,
formand Jydsk Racekatte Klub

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål