Jeg har to katte, en hun og en han

Underkategori: Kat
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2003-09-13 09:52:31
Spørgsmål indsendt af Anne Dorthe, Hørsholm



Jeg har to katte, en hun og en han, som er lidt over et år, fra samme kuld og neutraliserede. Vi bor i lejlighed, og det går for det meste fint. De er begge meget kælne og virker glade og tilfredse. Men for et godt stykke tid siden (husker ikke præcis hvornår, desværre) begyndte min hunkat at kradse på garderobeskabets døre, som står ved siden af min seng! Det sker hver nat/tidlig morgen, og det larmer helt forfærdeligt. Jeg har snart forsøgt alt for at få hende til at stoppe. Jeg har prøvet at stå op, give mad og rense bakke; skældt ud; rost for at stoppe; sat dem begge udenfor soveværelset, hvorefter de kradsede på døren; senest prøver jeg blot at ignorere og lægge puden over øret, men det virker heller ikke...... Hvad skal jeg gøre? Jeg ved ikke, om det er muligt at ændre adfærd på katten, men håber det. Jeg vil så nødig skille mig af med hende.
Anne Dorthe, Hørsholm



Svar fra brevkasse

Hej Anne Dorthe,
Din kat prøver dig simpelthen af og forsøger at få dig ud af sengen. Enten fordi den keder sig og vil hygge med dig, eller fordi den vil have mad måske. Sådanne ideer kan katte godt pludselig få og giver ejeren efter, så ”hænger” man lidt på den. For at få den til at stoppe skal du sætte dig i respekt nu og det skal du sikkert gøre et par gange, før det virker og den forstår, at du mener det.
Prøv at sove med en vandsprøjte under hovedpuden og give den et ordentligt sprøjt hver gang den kradser og mijauver. Er det ikke nok efter et par dage, så må du bruge mere vand. Smidt indholdet af ¼ glas vand i hovedet på den, før den forstår, at det ikke er okay at vække ”mor” om natten. Det virker måske lidt ”ondt”, men det er det ikke!!
HVIS du synes, at hun begynder at kalde som var hun i løbetid, så skal du reagere. Nogle få hunkatte bliver påvirket af årstiden også selvom de er steriliseret, kan komme i løbetid. Det er vigtigt her, at tale med en god kattedyrlæge.
Med venlig hilsen
Helle, Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål