Jeg har lige modtaget en kattekilling – hun

Underkategori: Kat
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2009-01-31 12:22:23
Spørgsmål indsendt af Laila Lykkegren



Jeg har lige modtaget en kattekilling – hun, på ca. 5 mdr. - Hun virker som om hun er faldet til bade i hjemmet med ungerne og vores hund. Men hun tisser i vores seng - hundens seng og i min avisholder,
Det skal siges at hun kan godt finde ud af at bruge kattebakken - jeg tømmer den mindst 2 gange om dagen.
Jeg har hørt, at vi skal starte forfra med at have hende i kun et rum - problemet er bare, at hun bliver ked af at være lukket inde - hun miaver meget.
Er der andre løsninger ?
Jeg har kun haft hende i ca. 14 dage
Laila Lykkegren



Svar fra brevkasse

En killing i den alder er ved at skifte tænder, og kan blive en værre bølle i den periode. Det går over igen! Husk det er vigtigt, at hun bliver steriliseret når hun er 6 måneder (husk øremærkning – også selvom hun er indekat). Derudover er hun ny i jeres lejlighed, med hund og barn, hvilket kan forvirre en kat meget. Det er derfor vigtigt, at have hende tæt på bakken og holde hende fra dyner, vasketøj, håndklæder osv. Sæt to tissebakker mere i den periode. Derefter skal du gøre rent i husholdningseddike, hvor hun har tisset. Det fjerner kattelugten!
Du bør undersøge om den har været urenlig i sit andet hjem, for så skal du virkelig gøre dig umage med at gøre som jeg lige har beskrevet, så du ikke ender med en kat der altid er urenlig. Det kan være en rigtig god ide, når du ikke kan holde øje med killingen, at begrænse dens plads – dvs. luk døren til soveværelset og stuen. Du skriver at den mijauver når du lukker den på badeværelset. Men det er når du er hjemme og den kan høre dig. Er det muligt at begrænse din lejlighed, så hunden og katten kan være sammen og lege, så vil det være meget nemmere for den.
Med venlig hilsen
Helle, Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål