Jeg har i går fået en lille killing og søster

Underkategori: Kat
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2008-10-29 06:08:36
Spørgsmål indsendt af Jeanette Christensen



Hejsa!
Jeg har i går fået en lille killing og søster til min anden kat på 10 mdr. De er begge Norske Skovkatte. Den lille ny, er 12 uger gammel. Den store kat er meget voldsom ved den lille ny. Han slår og hopper oven på hende. Forsøger også at få fat i nakkeskindet på hende. Den lille vil gerne lege, men jeg syntes, at det er alt for voldsomt måske er jeg bare overpylret? Ved godt at de lige skal finde hinanden. Den lille ny, er utrolig lille af sin alder. Er flasket op, da moren ikke ville lade hende komme til. Hvornår tør jeg lade dem være alene hjemme, uden at de skal lukkes i hvert sit rum?
Med venlig hilsen Jeanette Christensen



Svar fra brevkasse

Som regel kan en 12 ugers killing godt klare sig selv, overfor en legesyg ungkat/voksen kat. Men i dit tilfælde, hvor du skriver at den er lille af sin alder, bør du nok vente 1-1½ måneds tid med at lade dem være alene sammen, og kun lade dem være sammen når du er der. Samtidig kan du lure på dem, og se hvornår killingen begynder at kunne følge med i storebrors tempo.
Jeg kan forestille mig, at din voksne kat synes det er skønt at få en legekammerat, problemet er bare, at de ikke altid tager hensyn. Han er jo en kat i sin bedste teenagealder med fuld fart på, og sikkert dejlig stor som norske skovkatte er. Kattene plejer efterhånden at finde ud af det.
Du skriver ikke om han er kastreret. Hvis han ikke er, bør du få det gjort nu. Han er kønsmoden og klar, og sikkert også derfor han er voldsom, bider hende i nakken osv.
Med venlig hilsen
Helle, Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål