Jeg har et spørgsmål ang.
Underkategori: KatTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2004-05-05 12:20:37
Spørgsmål indsendt af Camilla Arp, VejleHej.
Jeg har et spørgsmål ang. min kat på 1 år som er inde kat. Det er ikke ang. dens helbred, men bare en lille forespørgsel hvis man skal på 14 dages ferie og har to muligheden mht pasning af den.
Jeg har muligheden for at få passet den i sit eget hjem, der vil dog ikke være nogen ved den på samme tider som normalt og dens rutiner vil blive lidt anderledes. Den er normalt alene hjemme fra 8-18 om dagen men hvor den nu skal vende sig til at være alene fra 15-24 om dagen.
Eller vil det være bedre at få den passet et andet sted hvor der er nogen ved det meste af dagen, men hvor den så bliver flyttede fra sit hjem og?
Jeg er meget i tvivl da jeg ikke ved hvor hurtig en kat vender sig til andre omgivelser om den vil blive helt rundt på gulvet hvis hans rutiner vil bliver anderledes i 14 dage.
På forhånd tak for svaret.
Camilla Arp, Vejle
Svar fra brevkasse
Katte er vanedyr ligesom mennesker; de kan bedst lide, at tingene er, som de plejer - specielt hvis det er en nervøs kat, du har. Derfor vil vi anbefale, at katten bliver passet hjemme, men det kræver, at der kommer én og fodrer, vander og skifter kattebakke 2 gange om dagen. Vedkommende kan tænde for radioen (lavt) om morgenen og slukke igen om aftenen, når katten skal sove, hvilket vil være med til at skabe afveksling. Det bedste vil naturligvis være, hvis kattepasseren kan blive hos katten i nogle timer hver dag for at lege og nusse med katten. Vi vil ikke anbefale dig at få passet katten andetsteds, idet du - foruden at stresse katten - kan risikere, at den stikker af fra det fremmede sted, hvis det er hos private.
Med venlig hilsen,
Camilla Poulsen
Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål