Jeg har en voksen hunkat der har haft dårlig

Underkategori: Kat
Tema: Sygdom, parasitter, neutralisering

2006-12-29 01:08:26
Spørgsmål indsendt af Trine Mikkelsen, Stenderup



Jeg har en voksen hunkat der har haft dårlig mave i ca. 3 uger. Vi har fået alverdens medicin hos vores dyrlæge, men intet ser ud til at virke.
Hun strejfer meget og er derfor svær at give den nødvendige medicin. I dag er hun netop vendt hjem efter at have været væk i en hel uge !
Hun har ikke længere diarré men ”laver” stadigvæk på gulvet, selv lige ved siden af vores kattebakke, som vi bruger til en killing.
Hun gør sig fint nok ren, men virker noget træt.
Kan hun havde fået kattesyge?
Hun er ellers vaccineret.
I øjeblikket prøver vi med Imodium og Dihydrostreptomycinvet i vandet.
På forhånd tak!
Trine Mikkelsen, Stenderup



Svar fra brevkasse

Til Trine Mikkelsen
De symptomer du beskriver har ikke noget med kattesyge at gøre, og det glæder mig at høre, at I er så ansvarlige, at hun bliver vaccineret. Det lader til at hun er i bedring, men endnu ikke helt har styr over og føling med afføringen.
Derfor når hun ikke helt ud på bakken når hun skal af med afføringen.
Det er utaknemmeligt at behandle en strejfende kat, derfor kan man være meget længe om at blive sygdommen kvit.
Men det lyder som om I bare skal holde på og så give hende et foder af god kvalitet.
Med venlig hilsen
Mads M. Lund, Skibby Dyreklinik

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål