Jeg har en tre år gammel hunkat.

Underkategori: Kat
Tema: Fodring

2005-02-13 02:45:38
Spørgsmål indsendt af Kirsten



Jeg har en tre år gammel hunkat. Den afviser fuldstændig at spise andet end et bestemt mærke tørkost, og et bestemt mærke vådkost. Pludselig er den begyndt at skrabe ligesom om den vil dække vådkosten til, og nægter at spise det. Det er nøjagtig sådan som den skraber og dækker til når den tisser. Har forsøgt andre mærker, men den vil ikke have det, og stiller sig hen til skabet hvor maden kommer fra. Jeg er usikker på, om der kan være noget galt med maden, eller om det er normalt at katten reagerer sådan. Hvad skal jeg gøre, hvis den bliver ved med at afvise maden? Jeg er ved at købe mig fattig i kattemad, og jeg synes det er synd for den, at den kun får tørkost. Har forsøgt med kogt fisk og rejer, men den vil ikke spise det. Jeg har overtaget katten fra en familie for ½ år siden, da den simpelthen bare selv flyttede ind i vores hus. Har fået oplyst at den hos sin forrige familie udelukkende fik tørkost, men det synes jeg ikke er nok, og den har jo indtil for kort tid siden været glad for maden.
Venlig hilsen
Kirsten



Svar fra brevkasse

Hej Kirsten
Det er ikke synd for katten kun at give den tørkost, hvis den ikke vil have andet, man skal dog huske at sørge for at det er et godt tørfoder fra enten dyrlæge eller dyrehandler. Det havde været værre hvis den kun ville spise vådfoder, da det består mest af vand og der ikke er ret mange næringsstoffer i. Hvis man fodrer med et ordentligt tørfoder, er der alle de vitaminer, mineraler og næringsstoffer i som katten har brug for, så den kan sagtens leve udelukkende af det. Når katten skraber ved sin mad er det fordi den prøver at gemme maden. Har du andre katte eller måske børn som forstyrrer katten når den spiser og står maden et sted hvor der er fred og ro. Vent og se tiden an, lige pludselig vil hun måske gerne have lidt vårfoder igen.
Venlig hilsen Rikke Nielsen
Inges kattehjem

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål