Jeg har en pragtfuld, sort hunkat på 14 år

Underkategori: Kat

2003-08-31 11:45:37
Spørgsmål indsendt af Annette, Brabrand



Jeg har en pragtfuld, sort hunkat på 14 år, der er steriliseret og sød og rolig. Hun er vant til at være inde - jeg bor på 3. sal og har net for altandøren! - hun er meget tillidsfuld og kærlig. Desværre er begge mine forældre meget syge, så jeg må tage over til dem nu. Jeg bor i Århus, og de bor i København! Hvis jeg kunne finde et godt hjem til min lille kat, ville jeg være meget, meget lykkelig - alternativet (at få så dejligt et dyr aflivet) er altså slemt at tænke på i en for mig i forvejen ret sørgelig situation. Jeg tror ikke, min far overlever sin lungebetændelse, han er 87 år, og min mor har dårligt hjerte og astma, så jeg kan ikke bare tage katten med. Er der nogen, der kan hjælpe mig?
Annette, Brabrand



Svar fra brevkasse

Kære Annette
Det vil være meget svært at finde et nyt hjem til en så gammel kat, 14 katteår svarer til ca. 74 menneskeår, og det er bestemt ikke alle katte med den høje alder der egner sig til skifte hjem. Med mindre at det nye hjem er et sted hvor katten kender menneskene og føler sig tryg i deres nærværd vil jeg ikke råder dig til at finde et nyt hjem til katten, det vil være synd.
Med venlig hilsen
Inges Kattehjem
Lene Skotby

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål