Jeg har en neutraliseret hankat (1 år) og overvejer

Underkategori: Kat
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2003-05-14 03:01:33
Spørgsmål indsendt af heidi



Jeg har en neutraliseret hankat (1 år) og overvejer at anskaffe en kammerat (hun) til ham. Er det en fordel, hvis det er en killing og er der visse ting, jeg skal være opmærksom på? Min storebror skal til at returnere sin 4 mdr. gamle hunkilling til kattens værn (grundet astma). Jeg overvejer at adoptere den. Hvor længe skal de have prøvetid sammen, før jeg kan skønne, at de vil fungere sammen?
hilsen heidi



Svar fra brevkasse

Der er individuelt hvad der er bedst at anskaffe, og med tålmodighed kan næsten alt lade sig gøre. Jeg synes, det er en rigtig god ide at hjælpe din storebrors killing. Så når I kommer hjem med den, så lad den være i transportkassen og lad dem snuse til hinanden 20-30 minutter. Hvis det virker som om det er okay med jeres kat, så prøv at lukke killingen ud. De vil sikkert hvæsse og knurre af hinanden, måske vil de daske til hinanden. Det er meget normalt. Det kan i nogle tilfælde virke voldsomt. I bør lade dem rende rundt og lære hinanden at kende. Vis den lille hvor tissebakken er, måske i starten sætte en ekstra bakke. De første par nætter bør I måske lade den lille sove i fred i køkkenet eller badeværelset.

Virker det som om jeres hankat slet ikke vil acceptere den lille, og bliver for voldsom. Så bør I sætte den nye killing på badeværelset eller i køkkenet med tissebakke, mad, vand og diverse. Lav et mellemrum på 4-5 cm med en avis i spænd eller med en krog, så kan de gå og snuse og hvæsse til hinanden. Nogle katte skal bruge mere tid til at vænne sig til noget nyt, så det er meget normalt at der går 1-2 uger før den lille bliver accepteret. Hvis man tager det stille og roligt og vurderer kattene, så går det i de fleste tilfælde. Hav tålmodighed!!!

Med venlig hilsen
Helle Nielsen, Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål