Jeg har en lille kat fra maj

Underkategori: Kat
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2001-02-07 11:48:53
Spørgsmål indsendt af På forhånd tak Jeanett Ulriksen



Hejsa
Jeg har en lille kat fra maj, som jeg holder inde det meste af tiden, men ”går” da tur med den, når den vil. Jeg synes selv, at det til tider er lidt underligt. Den har en ide om, at det er godt at ligge i håndvasken på badeværelset, også selvom man tænder for vandet. Hvordan kan det være, at den kan li’ det? Det andet spørgsmål, jeg har er: den vil gerne slikke/sutte på ens hår hele tiden, mangler den noget, siden den gør det?
På forhånd tak Jeanett Ulriksen



Svar fra brevkasse

Katte har nogle gange de særeste ideer om, hvor man kan putte sig, og i din kats tilfælde `vasken´. Ang. kattens hårvask eller vandpjaskeri så ses det ofte at katte elsker at lege med vand. Suttetrangen på hår eller fx en uldtrøje er et instinkt fra killingetiden eller måske lugten. Som regel aftager det med tiden, men nogle katte bliver ved hele livet og har ligefrem en bestemt trøje der bruges hver gang. Det kan hjælpe lidt at huske at fjerne i hvert fald uldtrøjer m.m.
Venlig hilsen
Dora Vörös, Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål