Jeg har en kastreret hankat på cirka et år

Underkategori: Kat
Tema: Sygdom, parasitter, neutralisering

2011-09-03 12:45:36
Spørgsmål indsendt af Lotte Køhler



Jeg har en kastreret hankat på cirka et år, som ikke har det særlig godt for tiden og vi kan ikke rigtig finde ud af, hvad der er galt med ham. Det startede for cirka 5-6 dage siden, hvor han begyndte at sove meget og jeg så ham faktisk ikke hele dagen, hvor han bare lå og sov. Dette undrede mig meget, da han normalt er en aktiv og glad kat. Han har spist og drukket normalt og også været på bakken. I fredags tog jeg ham så til dyrlæge for at få ham tjekket og de beholdte ham en dag. De tog et røntgen billede, som intet unormalt viste. De tog en blodprøve som viste at hans hvide blodceller er meget slidte (sådan tror jeg nok dyrlægen sagde). Han har ikke på noget tidspunkt haft feber, muligvis har han kastet op et par gange, men i så fald har det kun været væske. Dyrlægen gav ham væske, medicin og smertestillende, men kunne ikke finde ud af, hvad der er galt med ham, men gav mig fuldt ret i at noget er helt galt.
Nu har jeg så fået ham hjem og han er en helt anden kat end han plejer at være. Han ligger for det meste og hviler sig, sidder og kigger eller sover. Han virker som om han fuldstændig har mistet livslysten og gejsten og det er et meget sørgeligt syn. Det er svært for mig at vurdere om han lider ved det at han jo ikke kan sige noget og ikke jamrer sig, og det er jo også svært når man ikke aner hvad det kan være. Er der nogen der kan hjælpe mig og komme med gode råd? Jeg skal sige at han er en indekat og kommer aldrig ud. Han er vaccineret. Jeg har desuden en hunkat som også er en indekat og heller ikke kommer ud.
Med venlig hilsen
Lotte Køhler



Svar fra brevkasse

Jeg kan desværre ikke komme med nogen forklaring på hvad der er galt med din kat, da det kan være flere forskellige ting der er galt. Men du har ret, det er ikke normal adfærd for en så ung kat. Men jeg vil opfordre dig til at søge en anden god kattedyrlæge for at få en andens vurdering.
Med venlig hilsen
Inges Kattehjem
Lene B.L. Skotby

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål