Jeg har en kastreret hankat på 9 år.
Underkategori: KatTema: Sygdom, parasitter, neutralisering
2007-11-14 09:16:59
Spørgsmål indsendt af Mette, HorsensHej!
Jeg har en kastreret hankat på 9 år. Jeg har haft ham siden han var killing og altid har han haft en meget egen personlighed, hvilket jeg synes er dejligt og sjovt. Han er for det meste sød og kælen men han har da sine dage hvor han bare vil være sig selv. På trods af hans alder er han stadig legesyg. I det hele taget en sund og rask kat, som i øvrIgt er indekat.
Men han har en tilbøjelighed, der efterhånden driver min kæreste og jeg til vanvid. Katten kan ikke finde ud af at bruge sine kasser til at tisse i og render derfor og gør det, hvor det passer ham, har dog 3-4 yndlingssteder. Det er på det sidste blevet så slemt, at det er flere gange om dagen. Førhen var det en gang imellem og som regel lige ved siden af kassen (han stod med forbenene i kassen og bagdelen ud over...) Men han har gjort det lidt altid.
Jeg har haft ham ved dyrlæge og han sagde at katten var rask. Jeg har prøvet alt - skæld ud, vand, peber på gulvet, mange godt råd fra Inges kattehjem, og sågar lykkepiller. Men alt sammen uden resultat. Problemet er nu så stort, at jeg overvejer den allersidste udvej; at komme af med katten, men det er absolut forfærdeligt, da jeg holder helt utroligt meget af min kat. Kan det virkelig passe at der ingenting kan gøres? Kan en dyrepsykolog hjælpe mig? Hvis ja, kan I anbefale en? Penge spiller ingen rolle og jeg vil gøre hvad som helst for at løse problemet.
Jeg håber virkelig at I kan give mig et godt råd.
På forhånd mange tak.
Med venlig hilsen Mette, Horsens
Svar fra brevkasse
Kære Mette
Sygdomme og ændret mønster i dagligdagen er oftest grund til at katte bliver urenlige, men hvis du har haft en kat der har været urenlig siden den var lille killing, har den fået sig en vane som er blevet værre med årene. Nogle katte tåler ikke mange forandringer i deres dagligdag, og hvis du ejer sådan en kat, så er det måske grunden til forværring i urenligheden.
Den dyrlæge du har talt med, har han undersøgt din kat ordenligt, taget prøver incl. taget urinvejsprøve? Har du en lukket bakke (med tag)? Har du prøvet at skifte grus? Har du vasket af med Rodalon og Eddike (du skal ikke bruge Ajax og Klorin)? De steder den har tisset skal du vaske grundigt af med Rodalon og Eddike, lad det tørre, vask igen, lad det tørre sæt noget på stederne i en månedstid så den ikke har adgang til det.
Med venlig hilsen
Helle, Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål