Jeg har en hunkat, der i slutningen af juli

Underkategori: Kat
Tema: Avl og unger

2005-05-11 07:03:57
Spørgsmål indsendt af Ulla Friis, Nexø



Hej panel
Jeg har en hunkat, der i slutningen af juli, fik 4 killinger. D.v.s. hun fik først 2, men to dage efter fik hun 2 mere, men de var desværre døde ved fødslen. Hun er 6 år gammel og det var første gang hun fik killinger. Der gik næsten en måned før hun var ude efter fødslen og det var kun ganske kort, hun har været meget beskyttende om sin unge, men nu 3mdr. efter ligner hun en gravid kat lige oppe over. Hun har ikke været i løbetid, ligesom sidst. Kan hun virkelig være med killinger eller kan det være noget andet det sidder kun på maven. Jeg syntes heller ikke jeg kan mærke noget liv
Ulla Friis, Nexø



Svar fra brevkasse

Det er ikke altid at en kat viser at den er i løbetid, så det kan sagtens lade sig gøre at hun er blevet gravid igen uden at I har opdaget det. Men jeg tror du skal passe på at du ikke udsætter hende for mere stress – både fysisk og psykisk, når du lader hende være kønsmoden hele tiden. Specielt hvis hun føder døde killinger igen. Få hende steriliseret, lad hende få den fred og så være tilfreds med at hun har fået to killinger.
Hvis hun er gravid igen, så pas på at killingerne ikke ligger døde inde i hende nu, derfor bør du lade en god kattedyrlæge undersøge hende. For ligger der døde killinger inde i hende, og hun ikke føder dem kan de ende med at ligger og rådne op inde i hende, hvilket kan blive farligt for hende og hun kan dø af det.
Med venlig hilsen
Helle Nielsen, Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål