Jeg har en dejlig perserhun på 3 år

Underkategori: Kat
Tema: Sygdom, parasitter, neutralisering

2000-09-05 07:56:42
Spørgsmål indsendt af Lone



Jeg har en dejlig perserhun på 3 år, som efter min sidste fødsel for 7 mdr. siden har givet mig problemer. Hun er begyndt at tisse inde. Efter fødslen havde hun en periode hvor hun slet ikke ville snakke med mig - hun havde ellers tilbragt mange timer liggende på min mave både om natten og aftenen under graviditeten. På det område er hun dog blevet sig selv igen.
De første 2 år var hun frivillig indekat - vi bor på en gård, og hun har altid haft muligheden for at komme ud, men hun har aldrig vist interesse før her i sommer. Vi installerede en kattelem i kælderdøren, og har et vindue stående åbent dernede hele tiden, så hun kan gå ind og ud som det passer hende. Lige efter vi havde lavet det gik hun ud og besørgede, og vi troede at problemet var løst, men så begyndte hun at tisse i kælderen, og her de sidste dage også i stuen igen. Hun tisser kun om natten når hun er alene. Hendes kattebakke er flyttet med i kælderen, og hun bruger den da også, men ikke når hun kun skal tisse. Jeg har lagt mærke til, at når hun går ude sætter hun sig tit og tisser i gruset på gårdspladsen, uden at forsøge at dække til eller noget %96 hun går bare videre bagefter. De sidste nætter har vi lukket hende i kælderen og spærret for kattelemmen, så er vi i det mindste fri for, at det er stuen det går ud over, men det løser jo ikke problemet - hvad skal jeg gøre? Hun får p-piller - kunne det evt. ændre noget at få hende steriliseret i stedet?
Lone



Svar fra brevkasse

Det er en stor mundfuld for en kat, når der kommer en ”ny fremmede” ind på dens territorium, og derudover har barnet mange dufte og lyde, som katten synes er mærkelige og nogle gange truende. Jeg synes I skal starte med at få jeres kat steriliseret, for en kat der er kønsmoden ligger mange gange på vippen til at blive frustreret over nye ting. P-piller er en kort nødløsning, men i længden er de usunde og farlige for katte, og kan gøre til at de let bliver frusterede.
Lad hende sterilisere nu, og samtidig når hun ligger i narkose, så bed dyrlæge trykke lidt urin ud af hendes blære og tjek for en blærebetændelse (bare for at være sikker). Men det tyder mest på, at hun har behov for at afmærke pga. af den ”nye” og derfor tisser hun rundt omkring indenfor og udenfor. Vask af med ”Rodanlon” eller ”Pist væk” 40 45 12 34 (der findes så meget smart man kan købe – men det virker sjældent) og samtidig giv hende ekstra meget opmærksomhed. Giv hende evt. et tæppe med barnets duft på, som hun må snuse til og afmærke som det passer hende, og samtidig lad hende ikke være i rummet, når du ikke kan holde øje med hende.
Prøv dig frem, men denne kombination skulle I kunne leve sammen og med tiden vænner jeres kat sig til den nye situation (husk at få hende steriliseret).
Med venlig hilsen
Helle, Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål