Jeg har en 4 år gammel colourpoint han (kastreret)
Underkategori: KatTema: Sygdom, parasitter, neutralisering
2009-02-25 03:57:23
Spørgsmål indsendt af Hanne Kondrup, HasselagerJeg har en 4 år gammel colourpoint han (kastreret), som i foråret blev meget tynd. Jeg fik ham undersøgt på kryds og tværs. Blodprøver viste intet unormalt, men et røntgenbillede viste en lille skygge på den ene nyre. Af dette blev udledt, at der var tale om en nyresten. Katten blev sat på en 6 ugers diæt. Det er først efter ophør af diæten, at jeg synes han virker lidt bedre, idet han har taget lidt på. Men uden at jeg synes, at han virker til at være helt på toppen. Ind imellem virker det som om han slingrer på bagbenene, og jeg har også bemærket, at han tit standser op og bare står midt i det hele for lidt efter at gå videre. Endelig synes jeg, at han tit drikker vand. Jeg har lidt svært ved at vurdere hans situation, og vil gerne have et råd om, hvorledes vi kommer videre.
Hanne Kondrup, Hasselager
Svar fra brevkasse
Til Hanne Kondrup
Du skal have din dyrlæge ind i billedet igen. Du beskriver en del uspecifikke symptomer. Her ved min computer-skærm kan jeg ikke diagnosticere din kat, men det har din dyrlæge mulighed for. Du bør observere og notere de symptomer du ser, beskriv dem omhyggeligt, Det er sandsynligt at din dyrlæge må lave en udvidet undersøgelse igen med blodprøver, røntgen eller evt en undersøgende operation ind i bughulen og udtage organ-prøver til nærmere undersøgelse.
Hvis ikke din egen dyrlæge føler han kan komme videre med katten, kan han henvise til en special-klinik.
Med venlig hilsen
Mads M Lund, Skibby Dyreklinik

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål