Jeg har 3 katte på ca.3 år
Underkategori: KatTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2006-06-13 11:49:54
Spørgsmål indsendt af Spindende hilsner fra os alle 4 (Bette, Bølle, Knud og Ulla)Hej!
Jeg har 3 katte på ca.3 år, sandsynligvis fra samme kuld. Det er 2 hankatte og en hunkat. De er alle 3 neutraliseret.
Det første problem er, at hankattene tit er ret hårde ved hunkatten, jagter hende og banker hende.
Hunnen har haft en del blærebetændelse, og får derfor et specielt foder for sig selv (hun bliver som regel fodret ved sofaen, så jeg kan holde de andre 2 væk), og de andre 2 mener, at det foder også er meget bedre end deres eget, så kan det være, fordi de er jaloux på hende? Der står altid mad fremme til dem.
Det andet problem er, at de vil hvæsse kløer i tapetet (savsmuldstapet). Det er især 2 steder, men der er også steder, hvor de bare gør det en enkelt gang. Jeg har prøvet at sprøjte Gå væk hund på og det hjælper også et stykke tid, men så snart jeg holder op, begynder de igen, og da jeg heller ikke bryder mig om lugten, vil jeg gerne undgå at skulle bruge det hele tiden. De har et kradsebræt, som de også bruger meget, adgang til kattegård (på 3*8 m), hvor de også kradser ude. De har været rigtige udekatte indtil for et år siden, hvor jeg flyttede hertil, men her kunne de ikke finde ud af at holde sig ude af andre folks huse, og efter et mordforsøg på naboens hamster, fik jeg så lavet en kattegård. Men det er først senere at de er begyndt at ødelægge tapetet.
Jeg skælder dem ud, når jeg ser, de gør det, men så snart jeg er på arbejde, forsætter de. Det er ikke muligt at lukke rummet af, for det er i samme rum kattelemmen sidder.
Og så vil jeg gerne vide, om der sker noget ved at de engang imellem får råt kød, som de i øvrigt er meget glade for. De får kun tørfoder til dagligt.
Og til sidst vil jeg gerne vide hvorfor de har det, som jeg plejer at kalde løvevom. Maveskindet hænger imellem bagbenene, lidt som om der er for meget af det.
Spindende hilsner fra os alle 4 (Bette, Bølle, Knud og Ulla)
Svar fra brevkasse
Katte er gode til at banke hinanden selvom de samtidig elsker hinanden og i de fleste tilfælde klarer kattene det selv. Men man skal selvfølgelig være opmærksom på, om det bliver for voldsomt for den svageste, ligesom din hunkat. Vi foreslår at du, når kattene er alene hjemme, sørger for at hunkatten får sit eget værelse (soveværelse, køkken, badeværelse eller entre) med hyggekrog, mad, vand og legetøj. Hun vil sikkert nyde at være alene og kunne hygge i fred uden at blive overfaldet. Brug evt. også det værelse når hun skal spise, som hun så kan gøre i fred og ro uden at skulle bekymre sig om at blive overfaldet lige pludseligt (dine hankatte synes sikkert hendes mad er mere spændende, fordi du pylrer om hende og hendes mad). Når du så er hjemme, så kan du åbne op og så vær opmærksom og vær efter dine hankatte, når de er for voldsomme. Råb NEJ til dem og så leg med dem bagefter, så de får afreageret på legetøjet i stedet for. Men du vil sikkert opleve, at de vil holde et øje med hende og benytte enhver chance for at drille hende. En gang med alderen vil de sikkert holde op.
Tapetsere med glasvæv. Det tapet som katte kradser på, er som regel altid savsmuldstapet. Der er nogle mennesker der har succes med Feliway. Det er noget man sprøjter på de steder som en kat enten strinter eller kradser på. Feliway indeholder dufte som kan narre katten til at tro at den allerede har afmærket. Men hvis katten ikke kradser for at afmærke, men gør det fordi det er sjovt, så virker det højst sandsynligt ikke. Du kan også prøve i en periode, at dække området til med fx en plasticpose eller stanniol eller andet materiale som kattene finder ubehageligt. Sæt et kradsetræ i nærheden.
I naturen spiser katte jo bl.a. mus og fugle råt, så det er meget naturligt for katte at spise råt kød. De vil sikkert nyde det. Men du skal jo selvfølgelig tænke på salmonella ligesom vi mennesker kan blive syge af det, så kan dine katte det også. Så køb kødet et sted du stoler på.
Katte har med alderen en tendens til hængemave, det er der ikke så meget at gøre ved med mindre du kan lære dine katte at lave bøjninger !!!
Med venlig hilsen
Helle Nielsen, Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål