Jeg er en lidt bekymret katteejer. .
Underkategori: KatTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2005-08-22 10:44:48
Spørgsmål indsendt af Mange kærlige hilsner, Masja Stengård.Kære dyrebrevkase.
Jeg er en lidt bekymret katteejer.
Jeg har to hunkatte, en voksen og en stor killing. Den store har jeg haft i lidt over 2 år og hun har altid været meget kælen. Nu har vi så for ca. fire måneder siden fået en killing. I starten var de meget glade for hinanden og lå sammen, nogen gange fik den lille sågar lov til at sutte på den stores bryster. Men sådan er det ikke mere.
Den lille er meget legesyg og er fuld af krudt og det kan den store ikke så godt lide. Hun hvæser af den hele tiden og det kan den lille vist ikke helt forstå. Den virker dog for det meste til at være ligeglad, for den farer rudt og dasker til den store, specielt når den sover, og det kan jeg godt se må være irriterende.
Det er ikke noget problem at de spiser ved siden af hinanden, de kommer ikke op at slås. De kan godt jagte hinanden lidt, men de slås aldrig. Den store bliver dog tit meget nervøs og ekstra opmærksom når den lille er i nærheden, jeg tror også at det er derfor hun nogen gange kommer til at knurre af mig. (hun er dog stadig lige kælen).
Problemet er bare, at den lille er helt vild med den store og gerne vil ligge sammen med den. De kommer da også tit så langt som at snuse til hinanden, men så blive er den store gal.
Det bekymrer mig meget.
Hvad er der gået galt og hvad kan jeg gøre ved det?
Kan den store være jaloux?
Vil det hjælpe, når den lillle kat skal til at have p-piller ligesom den store får?
Det var en meget lang smørre, men jeg håber det kan besvares.
Mange kærlige hilsner, Masja Stengård.
Svar fra brevkasse
Der er umiddelbart to ting der er grund til din kats opførsels. Den ene er at den ikke synes det er så skønt, at få en overgearet, legesyg killing hjem. Men det bør efterhånden aftage når killingen bliver ældre og de to finder rytmen. Så længe din voksne kat ikke direkte viser voldsomme tegn på at den ikke trives (urenlighed, voldsomme slåskampe, miste appetit, tabe sig, være meget væk mv.), så kan du lade dem være. Du bør dog prøve at distrahere killingen væk fra den voksne indimellem, så hun får fred. Leg meget med den, gør den træt, sørg måske for at holde dem lidt adskilt et par gange om dagen.
Nummer to problem ligger højst sandsynligt ikke i, at hun ikke er steriliseret og er på p-piller. Det ses ofte, på et eller andet tidspunkt, at voksne katte bliver frustreret når de ikke er blevet neutraliseret. P-pillen kan oven i købet gøre din kat syg (kræft, sukkersyge osv.) Få hende steriliseret nu, og smidt p-pillen langt væk. Når killingen er 6 måneder, så få også den steriliseret.
Med venlig hilsen
Helle, Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål