Jeg er ejer af to katte på knapt 3 år.
Underkategori: KatTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2003-03-28 12:48:58
Spørgsmål indsendt af Lone Kongeskov, KøbenhavnJeg er ejer af to katte på knapt 3 år. De er søskende, Emil og Ida, og fra samme kuld. Jeg købte dem via Kattens værn, da de var ca. ½ år gamle. De har hele livet været indekatte. De var hhv. kastreret og steriliseret, allerede da jeg fik dem.
Det sidste års tid har jeg haft problemer med Emil, når jeg har været ude og rejse (7-10 dage ad gangen). Selvom de er blevet fodret, har fået ordnet kattebakke og blevet kælet hver dag, af nogen de kender, er Emil begyndt at tisse og skide i min seng, både mens jeg er bortrejst og i 1-1½ uge efter, at jeg er kommet tilbage fra min ferie. Hvad skal jeg gøre? Jeg har endnu ikke grebet ham på fersk gerning, men det er sket bl.a. et par gange i løbet af aftenerne, mens Ida har været inde ved siden af mig i stuen, hvorfor jeg er temmeligt sikker på, at han er synderen. Jeg ved ikke om prøblemet hænger sammen med, at jeg sidste år flyttede tre gange med kattene. Umiddelbart faldt de hurtigt til begge to alle tre steder.
Emil er i perioder desuden hård ved Ida, som han bider i nakken, så hun skriger. Jeg sprøjter vand på ham eller tager fat i nakken på ham og skælder ud/råber højt. Kan jeg gøre andet?
Han er en meget kælen kat, kronisk sulten og faktisk meget sød det meste af tiden, så jeg håber, der er en løsning på mine problemer med ham.
Lone Kongeskov, København
Svar fra brevkasse
Hej Lone.
Det lyder som om han ikke trives med den pasningsform du har valgt, du kan jo evt. overveje at prøve at komme ham i pension, der findes mange forskellige at vælge imellem. Der er flere steder hvor de f.eks. Har mulighed for at komme ud i en løbegård eller at der er andre katte at lege med. Vælg en pension hvor de kræver at katten er vaccineret for det tyder på at de går op i sundhed, og tag ud og se stederne inden du beslutter dig. Du kan jo evt. nøjes med at komme ham, i pension men du risikerer at Ida måske keder sig hvis hun skal være helt alene.
Der findes et produkt der hedder Feliway som kan virke beroligende på katte imellem, det kan være det hjælper på hans slåsseri med hende.
Gå til dyrlægen og få checket hans urin, om han måske har et problem med urinvejene, det kan være det han er generet af, som gør han tisser og er irriteret på hende.
Held og lykke med det hele
Med venlig hilsen
Lena T. Markussen, Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål