Huskatte, de kommer ikke ud).

Underkategori: Kat
Tema: Sygdom, parasitter, neutralisering

2003-09-15 10:51:04
Spørgsmål indsendt af Karina Jelen, Korsør



Hej Dyrebrevkasse! Vi har 2 søde hankillinger på 5 måneder (alm. huskatte, de kommer ikke ud). Vi fik dem da de var 14 uger og fodrede dem med tørfoder og dåsemad fra supermarkedet (det hedder Dyrlægen’s men det er det sikkert ikke!). Det gik fint i et stykke tid, men så begyndte de at få tynd mave. Ikke fuldstændig vandet, men tyndt. Vi kontaktede dyrlægen og fik Zoolac og Hills i/d skånekost. Det hjalp også i starten - nu har de været på skånekost i 14 dage og er begyndt at få tynd mave igen. Hvor længe må man give Zoolac og hvor længe skal de have skånekost? De er friske og kælne og leger med hinanden - de er ikke påvirket af det, i hvertfald ikke synligt. Håber I kan hjælpe - vi vil jo helst ikke have at de har det dårligt, de søde små! Mange hilsener
Karina Jelen, Korsør



Svar fra brevkasse

Hej Karina.
Katte skal naturligvis ikke have tynd mave, oftest er det foderet de får det af. Hold dig fra supermarkedets mad, de kan ikke lide det. Det bedste er dyrlægens mad. Hills er rigtig godt w/d eller c/d (afhængig af kattens størrelse/tykkelse ). Man kan give katten dåsemad, men kun som guf om aftenen, 2 spiseskefulde højst. Har kattene fået ormekur? Dette kan nemlig også give tynd mave. Er det killingefoder du fodrer med? Det er meget vigtigt, så de får vitaminer og næring at vokse på.
Med venlig hilsen
Lena T. Markussen, Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål