Flytning af ældre katte?


2016-04-26 13:16:40
Spørgsmål indsendt af katted



Hej dyr.dk

Jeg er kommet i noget af et dilemma, og jeg håber, I kan hjælpe med lidt afklaring.

Jeg planlægger at flytte sammen med min kæreste i nær fremtid. Jeg har to hankatte på 14 år, som er vant til at være indekatte. Og min kæreste har en datter… som er dødsens angst for katte. Jeg håbede, at datterens angst kunne være en fase, men det kan jeg mærke, at det ikke er.

Hvis kattene kommer med og bliver indekatte i vores nye hjem, er jeg sikker på, at det vil være på bekostning af min kærestes datters tilstedeværelse, og det kan jeg ikke byde hende. Jeg har forsøgt at opmuntre mine katte til at komme ud (med henblik på at blive udekatte), men det er de ikke synderligt interesserede i, og vil hellere ligge i sofaen inde i varmen.

Så mit store dilemma udmønter sig i følgende spørgsmål:

1) Kan man flytte 14 årig gamle katte med til en ny familie?

2) Kan man få dem til at blive udekatte så sent i livet?

3) Hvis jeg kunne finde nogle kærlige mennesker, som vil tage dem til sig, vil kattene så kunne finde ud af et sådan skift?

På forhånd rigtig mange tak for hjælpen.


Svar fra dyrlæge

Det er virkelig en svær dilemma du står overfor.
Jeg ville nok prøve at finde et nyt hjem til disse katte ud af de tre muligheder du foreslår, da de andre forslag nok ikke kommer til at lykkes.
Håber at det lykkes så både katte og menneskene trives fremover.
Mvh
Liana
Liana Vulfson
Grundtvigs Dyreklinik
Tuborgvej 266 B
 København NV
Phone: 21628542
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål