Familieforhold: .

Underkategori: Kat
Tema: Sygdom, parasitter, neutralisering

2006-02-12 03:44:52
Spørgsmål indsendt af Jane og Rolf



Kære Dyrebrevkasse!
Familieforhold:
Vi har seks rigtigt dejlige katte. De to ”gamle” er bror og søster, 2 år gamle. Han er rødstribet, kastreret da han var omtrent 7-8 måneder. Hun er tre-farvet, mor til de øvrige fire. Hun blev steriliseret da hun stoppede med diegivning, da var ungerne 18 uger (!!). Ungerne er fra maj sidste år, dvs. de er nu 1 år. Der er to sort/hvide piger, en tre-farvet pige og en rødstribet lømmel. Alle killingerne blev steriliseret/kastreret omkring nytår.
Problemet:
Katte fælder jo som bekendt i takt med årstidernes skiften. Her hos os fælder de to røde hanner ekstremt meget og vedholdende, ikke så de lider af direkte hårtab, med markant mere end de øvrige. Disse fælder faktisk ikke nævneværdigt. Problemet er jo så at hårene er allevejne, i møblerne og på tøjet, og røde hår ses på stort set alt.
Kan det være noget hormonelt betinget at det netop er de to røde hanner der fælder så meget, set i lyset af at de er kastreret, eller er det noget kønsmæssigt, eller er det noget specifikt får røde katte?? Vi har haft mange katte før, båder persere og gråmisser, dog har vi ingen erfaring med rødstribede. Vi har ikke mødt det her problem før.
Foder:
Der er altid adgang til en skål med tørfoder, Royal Canin. Da de var små, fik de kogt kød af forskellig slags, mest fisk, indtil de kunne tygge tørpillerne. De får ikke andet at drikke end rent vand.
Som godbidder får de en dåse tun naturel til deling et par gange om ugen, måske med halvdelen af en kvart piske dertil, blandet halvt op med vand. Men som basisføde er der kun tørkost og vand.
Andet:
De andre unger og moderen har en flot, glat og silkeblød pels. De to fyre har da også en flot pels, det undrer os bare at de fælder så meget.
Da vi bor på landet, er kattene naturligvis meget ude. De er alle ivrige og dygtige jægere. De fanger mange mus, op til flere pr. kat daglig. Derfor får de naturligvis også orm, og behandles jævnligt mod dette. Det anbefalede interval med mindst hver tredje måned kan vi ikke nøjes med. Nå vi ser de her hvide stumper bændelorm omkring endetarmsåbningen, skal de jo have en kur, og der går højst to måneder imellem.
Med venlig hilsen
Jane og Rolf



Svar fra brevkasse

Kære Jane og Rolf
Nogle katte fælder mere end andre, de har simpelthen en større omsætning af pels. Det ses også at kastrede/steriliserede katte kan fælde mere. Hvis du har en god kattedyrlæge, så tal med ham/hende om at prøve at give olietilskud, B-vitamin eller gærtablet tilskud eller ændre fuldfoderet, evt. til Hill´s c/d prescription.
Med venlig hilsen
Helle Nielsen (+ dyrlægen), Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål