En hilsen fra Holland
Underkategori: KatTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2000-06-10 02:09:21
Spørgsmål indsendt af Morten Clausen (Dansker, fanget i det hollandske).Hej!
En hilsen fra Holland, hvor jeg bor sammen med min kæreste.
Uden tvivl kommer jeg til at stå som den største dyrehypokonder i nyere tid, men alligevel har jeg denne forespørgsel: Vi (min kæreste og jeg) har anskaffet os en lille gråstribet killing, der var 7 uger da vi fik hende. Til at starte med hostede hun og virkede ikke helt i topform. Vi rev hende derfor til dyrlægen, der konstaterede at missen havde katteinfluenca. Vi fik hende straks på medicin og hun skulle nu være rask. Hun er nu 3 måneder gammel. For en lille uge siden fik hun et skud vaccination, og dyrlægen fortalte os at hun måske ville være lidt døsig. Det var hun dog bestemt ikke. Generelt set består hendes dagligdag i at opføre sig aldeles vanvittigt, og kaste sig over alt hvad kan (og ikke kan spises). Mangler hun umiddelbar inspiration udgør hendes egen hale underholdningen, og hun kan bruge flere minutter på at bide i sig selv. Mit spørgsmål er dog ikke, hvorvidt vores kat er tumpet eller har kannibalistiske tendenser (Det har jeg allerede dannet mig en mening om), nej problemet kommer i denne weekend, hvor katten bliver usædvanlig stille. Man ville nærmest kalde hende for ugidelig. Hun sover hele dagen, tre dage i træk. Hun reagerer ikke ret vildt på legetøj. Hun undersøger godt nok når vi åbner døren, og hun kan fise udenfor og være en generel pestilens til vores naboer, men hun leger ikke rigtigt, og virker ikke rigtigt interesseret. Hun spiser og drikker godt nok, men som "førstegangsfar" og generelt overnervøst individ (Det bliver man i den hollandske trafik!) er jeg bekymret for om der kan være noget galt med hende? Er der nogen der kender til dette? Kan vores kat monstro være blevet deprimeret?! Holland kan tage modet fra fuldvoksne mænd, men da katten selv er fra Holland, kan dette vel næppe være problemet? Vores værelse er kun 26 km2. Er det ikke nok til at få en kat til at være interesseret? Naturligvis er det måske en smule tidligt at blæse i jagthornet, og erklære katten for død, men et eller andet sted holder man jo af kræet, og selv om jeg BESTEMT har nydt at hun har ligget stille i et par dage, vil jeg faktisk hellere at hun har det godt, og at jeg ikke får sovet om natten. Hun spinder for øvrigt stadig, og søger stadig kontakt med os, så måske hun bare henter søvn? Hvis I har et par råd ville vi holde meget af dem!
Med venlig hilsen
Morten Clausen (Dansker, fanget i det hollandske).
Svar fra brevkasse
Hellere en bekymret katteejer der spørger, end en ligeglad katteejer der gør intet. Du kan have ret i, at det virker mystisk. En killing skal sove, spise, gå på bakken og drøne rundt og lege, sove, spise osv. Ligger en kat bare hen og er døsig hele tiden, er der som regel noget galt. Desværre skriver du ikke hvad du giver hende at spise. Det er vigtigt, at en killing får nok mad og væske. Bedst er at give vådfoder 2-3 gange om dagen (der er meget væske i), tørfoder at gnaske i og ellers lidt kaffefløde/lunkent vand 1-2 gange om dagen, så længere hun er killing. Får en killing ikke nok at spise, så kan den komme til at mangle vigtige vitaminer og ernæring. Og det er vigtigt, at den får væske nok, så den ikke dehydrerer. Har den taget på i vægt? har den spist af en blomst/plante i hjemmet, som den ikke kan tåle? Gå til dyrlægen igen, hvis den ikke er blevet bedre nu.
26m2 er ikke særlig meget plads for en ungkat/voksen kat. For en killing går det an, men når hun bliver omkring 6-7 måneder og ældre, så skal der gøres meget for at aktivere hende så hun ikke kommer til at kede sig. Der skal laves mange klatremuligheder i form af kradsetræet (gulv-til-loft) og mulighed for at hoppe op på skab osv. Normalt bør en kat ikke bo i mindre end omkring 45-50m2. Så gør en masse for hende, og på et eller andet tidspunkt skal I nok flytte til noget større og så bliver det bedre. Du skriver i starten at hun opfører sig vanvittigt og kaster sig over alt. Inges Kattehjem anbefaler altid, at man anskaffe sig en kat til, når man har en så ung killing. En killing bør være sammen med sin mor og sine søskende til den er 12 uger. Den lærer mange vigtige ting til det sidste, og man risikerer, at få en killing der egentlig ikke helt ved hvordan man skal te sig som kat, når den er ung som jeres. Når I flytter i noget større, så bør I anskaffe den en legekammerat, så de har hinanden at lege, slås og være kat sammen. Indtil da, må I sørge for at opdrage. Brug en masse tid på aktivering og når katten fx bider og går på jer, så tag den i nakkeskinnet (som missemor ville gøre), giv en lille ryk og sig NEJ. Skub den væk, hvis den bider og skub en stor bamse mod den, så den bider og afreagerer på den.
Held og lykke, og håber alt ender godt med den tilstand.
Med venlig hilsen
Helle, Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål