Ejer er død.

Underkategori: Kat
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2009-05-10 07:22:45
Spørgsmål indsendt af Jesper Kofod, København NV



Hej, vi har ”arvet” to neutraliseret katte på 8 år, fordi den tidligere ejer er død. Vi har sådan set ikke nogle problemer med dem. Men efter nogle uger er hankatten begyndt at gå rundt og kalde det meste af tide. Det generer os ikke, men der er vel en grund til, han gør det. Da de er flyttet til et meget mindre sted og er indekatte (endnu), så har vi tænkt på, at han måske keder sig. Men han gider ikke rigtig lege eller kæle. Han har alle sine ting med, får det samme mad og kattegrus og får lov til de samme ting, som hos hans tidligere ejer. Har I en ide om, hvorfor han går og kalder? Begge katte er vokset op sammen og bor stadig sammen.
Jesper Kofod, København NV



Svar fra brevkasse

Hvor er det bare dejligt, at I har taget to katte til jer på 8 år. De fleste vil have killinger og synes katte fra 2-3 år er ALT for gamle. Det er noget vås, og man kan have ligeså meget glæde af voksne katte. Det skal I have ros for.
Hvorfor han går rundt og kalder nu efter et par uger, kan der være flere grunde til. Nu skriver du ikke om de var udekatte før?! For var de det, kan det sagtens være derfor han går rundt og ”brokker” sig nu. Har de været vant til fx 120 m2 før og nu har 40 m2, så kan det godt spille en rolle efter noget tid, men jeg vil nu ikke mene, at han vil reagere på det efter kun 2-3 uger. Som det sidste kan hans kalden også være et kald efter forrige, nu afdøde, ejer. Kattene er faldet rimeligt til nu, og nu begynder den ene så at undre sig lidt over hvor dens ejer er. MEN det bør stille og roligt aftage, når han får et bedre forhold til jer, og finder ud af at han har det ligeså godt hos jer. Snak og kæl for ham!
Fortsætter det, bør I kontakte en god kattedyrlæge!
Med venlig hilsen
Helle, Inges Kattehjem

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål