Det drejer sig om den ene af mine katte.
Underkategori: KatTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2009-01-05 08:03:06
Spørgsmål indsendt af Michelle Lyngsdal.Kære Dyrebrevkasse!
Det drejer sig om den ene af mine katte. Begge mine katte er cirka 1½ år.
Katten, som det drejer sig om, har jeg haft siden han var omkring 3 måneder. Den anden siden han var 7 uger. Den yngste af dem fik jeg først. Den ældste 14 dage efter.
Jeg bor i en lejlighed midt i Århus og kattene har ikke mulighed for selv at komme ud og ind. De er derfor dét jeg kalder semi-indekatte, fordi jeg lufter dem dagligt ude den store have, der er knyttet til vores karré. Begge katte har sele på og i den er der bundet en lang ( omkr 10 meter)tørresnor. Kattene er ikke bundet på anden måde, men snoren fungere som en form for sikkerhedsforanstaltning for mig - forstået på den måde, at jeg så altid kan se hvor de er.
Jeg har luftet dem dagligt, siden maj sidste år også hele vinteren hvor jeg har siddet ude under et tæppe og jeg har aldrig haft nogle problemer med luftningen.
Men i sidste uge, begyndte den ældste af mine (kasterede) hankatte at beklage sig dybt og stå henne ved havelågen, som for at signalere at han altså meget gerne ville ind. I første omgang troede jeg at det var fordi han var sulten og gik ind med ham, så han kunne få noget at spise. Men da denne klagen fortsatte, begyndte jeg at blive bekymret, ikke mindst forundret. Han har hidtil elsket at være ude. Har ikke været til at drive ind, selvom det regnede eller var koldt.
Jeg transporterer ham ud i en transportkasse, Den anden går selv (i sele - det er han ret god til)
Ude sætter jeg kassen på et havebord, hvor jeg åbner den og sætter snoren fast på selen. Derefter er katten så fri til at løbe.
Normalt snuser den omtalte kat først lidt rundt, ser måske en fugl og sætter efter den osv. Men ikke længere. Nu går han helt i knæ og virker meget meget angst og nærmest kryber hen til lågen og plager om at komme ind.
Jeg kan ikke finde ud af hvad der er galt. På de fleste af lufteturene er der ikke andre i haven - men af og til er der da familier og børn, der leger derude. Dette plejer ikke at genere ham, da han så bare går op i den anden ende af haven - eller smutter ind i en busk.
I sidste uge var der dog to store hunde med ejere, i den anden ende af haven. Kan de hundene altså have sat et duftspor eller lignende?
Jeg har ikke ændret nogle rutiner. Lufter dem, som jeg har gjort i næsten et år nu. Så det piner mig, at denne kat nu pludselig er så skræmt og utilpas.
Det skal også lige nævnes, at den omtalte kat boede hos en anden familie, inden jeg fik ham. De slog ham af og til - så vidt jeg ved og endte med at aflevere ham til en dyrlæge, fordi de mente at han var sindsyg. Den sindsyge har jeg dog ikke mærket noget til. Han er helt almindelig - dog bliver han let forskrækket ved pludselige bevægelser eller lyde.
Det var en længere historie. Jeg håber, at den er til at finde rede i.
Kort og godt, så er mit spørgsmål : Hvad kan jeg gøre for at få min kat til at være tryg og glad ved at være i haven - igen? Har du nogen idéer til hvad der kunne have gjort ham så skræmt?
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Michelle Lyngsdal.
Svar fra brevkasse
Kære Michelle
Jeg vil mene at du skal lade katten være inde i et stykke tid, ca. 3 til 4 uger. Din kat kan sagtens være blevet så skræmt over de mennesker der kom ned i gården med deres hunde eller en duft af et andet dyr, en duft som vi mennesker ikke kan lugte.
Når du igen begynder at tage katten med ud bør du lade den blive i transportkassen mens i er ude, lad være med at opholde dig ude i mere end en halv time de første gange. Når din kat igen virker tryk ved situationen kan du tage den ud i sele igen.
Held og lykke
Med venlig hilsen
Inges Kattehjem
Lene B.L. Skotby
Kære Michelle
Jeg vil mene at du skal lade katten være inde i et stykke tid, ca. 3 til 4 uger. Din kat kan sagtens være blevet så skræmt over de mennesker der kom ned i gården med deres hunde eller en duft af et andet dyr, en duft som vi mennesker ikke kan lugte.
Når du igen begynder at tage katten med ud bør du lade den blive i transportkassen mens i er ude, lad være med at opholde dig ude i mere end en halv time de første gange. Når din kat igen virker tryk ved situationen kan du tage den ud i sele igen.
Held og lykke
Med venlig hilsen
Inges Kattehjem
Lene B.L. Skotby
Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål