Viden
 

​Isbjørne lider i tropisk cirkus

- 09/02/00
Isbjørne lider
I naturen tilbringer isbjørne det meste af deres liv flydende på isflager og vandrende i sneen på jagt efter sæler. I Suarez Brødrenes Cirkus tilbringer isbjørne det meste af deres liv i små bure bag metal tremmer, hvor de lider under den intense varme i Central- og Sydamerika. Hver dag tvinges bjørnene til at udføre cirkusnumre. De bliver tilsyneladende prikket og stukket til, for at de skal klatre op af ramper for derefter at kure ned igen.

Da Suarez Brødrenes Cirkus rejste igennem Costa Rica tidligere på året, organiserede dyreværnsfolk protester og indsamlede beviser på de inhumane forhold. En reklamekampagne overbeviste endeligt City of Cartaga om at cirkusset skulle forbydes at optræde.

Dyreværnsorganisationer har fortsat med at pege på mishandlingen og presse myndighederne både i Panama og Colombia. Til sidst blev cirkuset nødt til at forbedre forholdene for dyrene. Bjørnene fik adgang til en mindre svømmepøl fyldt med vand og isklumper. I Danmark er det fornudt at fremvise isbørne i cirkus.

Fortsat succes for humanitært udviklingsarbejde i Afrika

WSPA har oprettet "The All African Kindness Clubs". Der er i øjeblikket over 520 klubber med i alt 25.000 børn fordelt på 30 lande. Fundamentet for klubberne bygger på filosofien om, at dyr bør respekteres og behandles derefter. Mange skoler tilbyder regelmæssigt dyrlægekonsultation i klinikker på landet, hvor landsbyens beboere gratis kan få tilset deres dyr. Alene i Kenya er mere end 3.300 dyr behandlet for diverse sygdomme. De har fået standard ormekur, rabies vaccination og fjerkræ er vaccineret mod diverse dødbringende sygdomme.

Dyrlæge i Kenya, Nick de Souza, har lavet undervisningsmateriale, som på en simpel måde forklarer, hvordan man bedst passer de mest almindelige dyr, som bliver behandlet på dyrlæge klinikkerne. Skolelærerne har fået yderligere hjælpemateriale til undervisningsbrug. Materialet er opdelt efter de forskellige hus- og familiedyr, vilde dyr og miljøemner, og det er en stor hjælp i undervisningen.

Arbejdsæsler i Zimbabwe

Omtrent 492.000 æsler transporterer i Zimbabwe diverse handelsvarer til markeder, eller er spændt for ploveredskaber i regnsæsonen. Mange af æslerne er fejlernæret og har orm. Æslerne kan dø af disse skavanker. Sammen med "The Donkey Protection Trust of Zimbabwe" vil en ny afdeling af Kindness Clubs koncentrere sig om æslers velfærd. Ejere af æsler i Zimbabwe anses for at være af lav status i samfundet, det er derfor svært at introducere respekt for dyrene. De nye Kindness Clubs og The Donkey Protection Trust vil lære æselejere, og befolkningen generelt, i at ved at behandle dyrene godt kan man til gengæld få et godt arbejdsforhold til dem.


Tilbage til oversigten