Jeg vil gerne høre om i kan fortælle mig noget

Underkategori: Græshoppe

2008-06-24 05:24:54
Spørgsmål indsendt af Lise



Hej
Jeg vil gerne høre om i kan fortælle mig noget om respiration hos græshopper...
Med venlig hilsen
Lise



Svar fra brevkasse

Respirationen hos græshopper foregår på samme måde som hos alle andre insekter - i hvert fald i deres landlevende form (nogle arter har vandlevende larver med gæller). Men respirationen hos insekter foregår gennem en række åndehuller (spiracler) placeret på begge sider af hvert af de 3 forkropsled og på de fleste af bagkropsleddene. Fra disse åbninger udløber et netværk af rør - tracheer - som forgrener sig i tyndere og tyndere systemer ind i kroppen.
Gennem disse rør "siver" ilt ind og kuldioxid ud. Systemet er ikke særlig effektivt, men fungerer godt nok over korte afstande på 1-2 cm. Men systemet er den væsentligste begrænsning for insekter størrelse. Selvom systemet kan effektiviseres ved at bagkroppen hos nogle trækker sig harmonika agtigt ud og ind, og derved øger luftudskiftningen, ja så kan insekter ikke blive større en nogle snese cm og en vægt på nogle få hundrede gram. Skrækfilmenes insektmonstre er fuldstændigt usandsynlige!
Med venlig hilsen
Leif Øgaard

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål