Vi har lige fået et lille gedekid på nu 14 dage
Underkategori: GedTema: Fodring
2013-09-01 06:44:09
Spørgsmål indsendt af Trine, Kim, Sarah og SofieHejsa
Vi har lige fået et lille gedekid på nu 14 dage, han har mistet sin mor.
Der er lige et par spørgsmål, der dukker op, når man har sådan en lille fyr.
Hvad og hvor meget skal han have at spise.?
Hvornår skal han kasteres og er det ok, at få bondemanden vi har fået ham af til at gøre det(uden bedøvelse), eller skal vi gå til dyrlægen?
Han har frygtelig mange lopper, hvad kan vi gøre for at slippe af med dem? vi bruger capstar til vores hund, kan det evt. bruges?
Kan det lade sig gøre at få ham renlig, vi har en kasse, som han gerne vil bruge, men han er også glad for sofaen, og vi har endnu ikke fået lavet hegn i haven.
Han har stadig sin navlestreng, skal den selv falde af eller kan vi selv tage den af og hvordan? Hunden er meget interesseret i den, kan der ske noget hvis hun evt. tager den?
Til slut vil vi bare sige mange tak for en rigtig god brevkasse, vi har brugt den meget til vores andre dyr, både kaninen, marsvinet, rotterne, hamstret, hunden, præriehunden og leguanen.
med dyrevenlige hilsner
Trine, Kim, Sarah og Sofie
Svar fra brevkasse
Kære Trine, Sarah og Sofie.
Et lille kid, der kun er 14 dage, skulle gerne have mælk at drikke. Kiddet er ikke rigtig vænnet til at spise som de voksne , før det er ca. 3 mdr.. Man kan købe en mælkeerstatning i en grovvarebutik, der står også hvor meget kiddet skal have. Komælk indeholder ikke nok fedt og protein til kiddet. Jeg går ud fra, at jeres bondemand selv har geder, så hvis han er vant til at kastrere sine kid, kan i godt lade ham gøre det med jeres. I kan også spørge om han har et middel til sine geder, der kan bruges til lus, da i ikke skal bruge det I har til jeres hund. I skal endelig lade navlestrengen sidde. Den falder selv af. I skal ikke regne med, at jeres kid vil være renlig inde døre. Jeg vil foreslå I låner en bog på biblioteket om hvordan man holder geder. Der kan i læse om foderet og om hvordan i skal lave indhegning og evt. et læskur . Det er ikke så let at holde geder i indhegning, de er ret frække, og de er næsten altædende. God fornøjelse.
Venlig hilsen
Lone Westh

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål