Vi er nogle stykker på Aalborg tekniske skole

Underkategori: Får
Tema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis

2009-12-24 06:43:05
Spørgsmål indsendt af Janne Beck, Thisted



Vi er nogle stykker på Aalborg tekniske skole jordbrug, der har været ved at undersøge noget om får, men vi kan ikke finde noget om indendørs arealkrav på får. Kan I hjælpe?
Janne Beck, Thisted



Svar fra brevkasse

Kære Janne Beck.
Får er fra naturens side udstyret til at være friluftsdyr, og de stiller generelt ikke større krav til stalde. Ofte indrettes eksisterende stalde til fårestalde. Der er ikke specielle krav til indretning og pladsforhold i fårestalde. Man kan dog ikke komme udenom den plads fåret skal bruge for at æde og kunne bevæge sig og ligge ned  Ufravigelige mål vil være,50 cm ædeplads og 1 kvadratmeter liggeplads. Derudover skal fårene kunne bevæge sig og der skal være plads til at fodre dem og til drikketrug. Der gælder det princip, at alle dyr skal kunne æde og ligge samtidig, desuden skal to får kunne passere hinanden, derfor vil man indrette båsene med en dybde på 2 meter. Får med lam skal bruge 2-3 kvadratmeter
Almindeligvis vil man kun holde fårene inde i læmmeperioden, og hvis et får har brug for speciel pleje. Der er mange måder at indrette staldene på,. Man vil selvfølgelig prøve at gøre sin daglige arbejdsgang så let som mulig, med hensyn til fodring og vanding, og ligeledes have flytbare båse, så man let kan muge ud. Det er også vigtigt at dyrene ikke ligger i træk. Der findes  fra Statens byggeforskningsinstitut en publikation nr. 37 , der hedder Fårestalde.
Venlig hilsen
Lone Westh

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål