Jeg vil gerne vide

Underkategori: Får

2010-08-15 11:25:12
Spørgsmål indsendt af Mette Johansen, Munke Bjergby



Hej
Jeg vil gerne vide, hvilke fåreracer der var i Danmark/Norden i gamle dage.
Det er specielt Middelalderen der interesserer mig, og jeg håber, I kan hjælpe.
Mette Johansen, Munke Bjergby



Svar fra brevkasse

Kære Mette Johansen, Munke Bjergby.
De første får kom til Danmark med bondekulturen, med de første husdyr: kvæg geder og får. Fårene kom hertil dels via Balkanhalvøen, langs Middelhavets kystegne, og op gennem Europa. Man er sikker på, at tamfårene alle stammer fra den Orientalske Muflon. Oprindelig havde begge køn horn. Man har i Bronzealderen haft hunfår uden horn. Først i middelalderen finder man væddere uden horn. Avlsarbejdet har igennem tiderne forandret fårets udseende. Imidlertid kan man i dag finde rester af den fåretype, der var almindelig i Danmark i forhistorisk tid. Det er de nordiske korthalede landracefår, som findes i mindre befolkede områder i Finland og på Island. Fælles for de forskellige bestande er, at de er hårdføre, er spinkle af kropsbygning, og har korte haler.
Venlig hilsen
Lone Westh

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål