Jeg er lige begyndt ude på en ride skole i Tranbjerg

Underkategori: Får
Tema: Fodring

2012-12-26 06:11:07
Spørgsmål indsendt af Trine Schultz Iversen.



Jeg er lige begyndt ude på en ride skole i Tranbjerg, og jeg ville spørge, om man kan have et lam til at stå i en hesteboks måske sammen med et andet lam. Hvad koster et lam? Kan det spise det samme som hestene (blandede havre og korn)? Og kan det gå på samme mark?? Der er også to geder, kan det enes med dem??
Hilsen Trine Schultz Iversen.



Svar fra brevkasse

Kære Trine Schultz Iversen.
Man kan godt have to lam stående i en hesteboks, der er plads nok. Får og lam skal kunne komme ud i det fri, det er deres natur, at gå rundt og græsse, så det bør kun være om natten, de er inde. Får og lam spiser hel korn, de skal have både vitaminer og mineraler, eller fodres med et specielt fårefoder, der indeholder disse dele. Får kan godt bruge den samme mark, som heste har gået på. De optager ikke orm fra den anden race. Jeg ville ikke lade dem gå sammen, der kan let ske noget hvis dyrene bliver forskrækkede. Geder og får er ikke så gode at sætte sammen, da geder er ret frække, og kan holde fårene væk fra foder eller holde dem ude af stalden. Prisen på et lam afhænger af racen, og om det er specielt opdrættet. Det kan koste fra ca. 500 kr. og opefter.
Venlig hilsen
Lone Westh

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål