Hvordan giver det sig udslag i hvis et lam er blevet kobberforgiftet?

Underkategori: Får
Tema: Sygdom, parasitter, neutralisering

2009-07-10 07:17:02
Spørgsmål indsendt af Pia Nielsen



Hej brevkasse.
Hvordan giver det sig udslag i hvis et lam er blevet kobberforgiftet?
Vi har 5 moderfår med lam og har mistanke om kobberforgiftning hos især lammene. Vi fik at vide at man aldrig må sprede grisegylle på en fåremark er det sandt? Lammene trives ikke som de skal- er meget skarpe over ryggen selvom der er græs nok. De store er der ikke noget i vejen med men de har jo også større modstandskraft.
Med venlig hilsen Pia Nielsen



Svar fra brevkasse

Kære Pia Nielsen.
Der er en del kobber i grisefoder, indholdet er for stort til får, som vil blive forgiftede, hvis man fodrer med den slags foder. Svinegylle vil indeholde meget kvælstof og ligeledes også kobber. Du skriver ikke om dine får går på marker, der er sprøjtede med svinegylle. Dine lam kunne også have orm. Jeg synes du skulle tale med din dyrlæge, dine lam bør behandles hvis de ikke trives.
Venlig hilsen
Lone Westh

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål