Et af vores får har fået lam
Underkategori: FårTema: Sygdom, parasitter, neutralisering
2007-12-03 10:26:00
Spørgsmål indsendt af Rikke Kjær Larsen.Hejsa.
Et af vores får har fået lam, for et par dage siden.
Men lammet var så svagt, at det var ved at fryse ihjel.
Efter 6 timer, havde det ikke rokket sig ud af det sted, hvor det dumpede ned ved fødslen.
Det vil sige, at lammet ikke, efter 6 timer, endnu havde pattet hos sin mor.
Vi tog lammet ind og gav det råmælk fra en ko.
Vi havde det inde natten over, men moderen ville stadig ikke tage sig af sit afkom.
Så nu står vi med et lam vi ikke ved hvad vi skal gøre ved.
Derfor ville jeg være meget taknemmelig, hvis du gad at skrive, hvad der er vigtigst at tænke på i forbindelse, med pleje af et sådan lille forældreløst dyr.
Hvor tit det skal ha mad? Hvad er bedst at fodre den med? Hvornår kan det spise selv? Hvilke forhold skal vi holde den i og så videre.
Med venlig hilsen
Rikke Kjær Larsen.
Svar fra brevkasse
Kære Rikke Kjær Larsen.
Det er fint du tog det svage lam ind. Svage lam bliver hurtig kolde, så man skal sørge for at holde det varmt. Det er også fint du har givet det råmælk fra en ko. Du skal købe noget specielt mælkepulver til lam, da der ikke er nok næring i komælk til at opfostre lam. Du kan enten købe pulveret i en grovfoderbutik, eller få sendt fra firmaet Vivet, tlf, 86802303, Du kan læse mere på www.vivet.dk. . De første døgn skal, der fodres 6-8 gange og fra 50-100 ml pr. gang, dvs. fra 1/2- 1 l i døgnet, hvis det er et meget stort lam, skal det have lidt mere. Når lammet er 14 dage gammelt er 4-5 gange og 250 ml pr gang fint. Det skal også have adgang til frisk vand. Når lammet er 8-12 dage, begynder det at spise både halm, hø og kraftgoder. Når lammet er 1 måned kan det drikke 4-500 ml 2-3 gange om dagen, det må ikke få mere på én gang. Du skal regne med ca. 3 måneder med sutteflaske. Du kan godt lade lammet være sammen med de andre får med lam, det er bedst at det er sammen med de andre får, men der skal være plads, og det skal ikke skubbes rundt af de andet får. .Du kan evt. lave en lille bås, så det kan se og lugte de andre dyr. Håber det går godt.
Venlig hilsen
Lone Westh

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål