Er der regler for, hvornår får og andre dyr, skal kunne komme under tag?

Svar fra brevkasse

Af indledningen til Dyreværnsloven (nr. 386 af 06.06.1992) fremgår det, af bl.a. § 3, at dyrene (dvs. får og andre dyr) skal sikres fornøden bevægelsesfrihed og - i denne forbindelse det vigtigste - og endvidere sikres mod vind og vejr i overensstemmelse med deres behov.
Der er således ikke en »firkantet« bestemmelse at holde sig til, men en ramme der udfyldes efter hvert enkelt dyrs behov. Og i den forbindelse er det jo klart, at fx får, der ikke endnu er klippede, har behov for frisk luft i rigelige mængder, for ikke at dø af overophedning, men der skal til gengæld være et sted hvor de i fx stærkt sne- eller regnvejr kan gå i læ.
Et sådanne læ-sted skal have vægge på tre af siderne, men må gerne være uden låge på den fjerde side, således at fårene (og andre dyr) selv kan vælge at stå i læ. Læ-stedet skal således være indrettet (efter § 2) således i størrelse, at det giver en rimelig bevægelsesfrihed for de enkelte dyr. Typisk vil gårde med dyr jævnligt have besøg af en dyrlæge, og det ligger i dyrlæges opgave også at tilse opholdsmulighederne for dyrene såvel inden- som udendørs.
Er han i tvivl, kan han søge samråd med en gruppe specialister, et Råd udpeget iht. samme lovs kapitel 6, og endelig kan han bruge politiet til at skaffe sig adgang, såfremt fåreholderen ikke vil give ham anledning til at bese de relevante områder.
Er man i tvivl, er politiet det rigtige sted at henvende sig, idet de så vil tage kontakt med ejeren og sammen med en dyrlæge foranledige en inspektion af området.
Henning Julin