Er der regler for hold af haner i et byområde?

Underkategori: Høne

2007-10-16 01:51:35
Spørgsmål indsendt af Mariann Nedergård Jensen, Silkeborg



Er der regler for hold af haner i et byområde? Jeg spørger, fordi der i mit daglige miljø, som ligger ca. 1 km. fra centrum, er der flere og flere, der holder høns. Men desværre til mange naboers store fortrydelse holder nogle af disse også haner. Og haner galer jo som bekendt dagen igennem. Det kan være vanvittigt irriterende at høre på en sådan hane en hel weekend igennem. Er der faste regler for dette?
Mariann Nedergård Jensen, Silkeborg



Svar fra brevkasse

Som udgangspunkt er hanegal en støj der kan påklages til myndighederne, såfremt det er til gene. På landet er det en naturlig del af et landbrug, og derfor er landbruget undtaget. I byer og bymæssig bebyggelse fremgår det af en bekendtgørelse til Miljøbeskyttelsesloven at klage skal ske til tilsynsmyndigheden, jfr. lovens § 85. I flere politivedtægter findes der endvidere en beskrivelse af hvornår en hane må gale og hvad man kan og skal gøre for at undgå gener for naboer, så i første omgang skal der ske henvendelse til Teknisk Forvaltning i din kommune. De vil så komme med eventuelle påbud overfor ejeren af haner - eller hanerne - jo flere der er, jo mere kan de jo hidse hinanden op. Og et lille usagligt PS: Det siges at haner galer når hønen har lagt et æg - men det er nok næppe hele sandheden.
Henning Julin
 
Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål