Vores lille gravhund fik desværre en diskusprolaps

Underkategori: Hund
Tema: Sygdom, parasitter, neutralisering

2010-11-21 06:13:25
Spørgsmål indsendt af Elna Plougmann, Roslev



Vores lille gravhund fik desværre en diskusprolaps en søndag. Vi ringede straks til dyrlægen, der også kom og gav ham en indsprøjtning. Han  fortalte os, at den var smertefri, men kl. 21 begyndte han at skrige af smerter. Vi ringede igen og selv om han kunne høre hunden skrige bag 2 lukkede døre, fik vi den besked, at det kunne han virkelig ikke gøre noget ved. Da jeg forlangte, at noget måtte han gøre, ja så kunne vi jo bare give ham en kvart hovedpinepille. Vi ville jo bare have, han kunne være så nogenlunde smertefri, til vi kunne få ham indlagt mandag. Da fik vi den besked, at så var vi jo også fri for at passe ham selv. Vi blev meget kede af det, vi ville jo kun det bedste for ham. Mandag blev han indlagt og opereret. men desværre for sent. Han var blevet lam i ryggen og bagbenene. Jeg forstår bare ikke, hvorfor han skulle have så mange smerter, håber dit svar kan hjælpe os med at forstå. Sådan en lille fyr som bullerfnis kan aldrig erstattes. på forhånd tak
Elna Plougmann, Roslev



Svar fra brevkasse

Til Elna Plougmann
Det gør mig meget ondt at jeres lille hund fik en diskusprolaps og endte med at blive aflivet. Diskusprolaps er smertefuldt og vanskeligt at håndtere både smertemæssigt og mht. til terapi.
At I oplevede sygdomsforløbet som meget belastende og at kontakten med dyrlægen var præget af misforståelser  og dårlig kommunikation kan jeg kun dybt beklage. Jeg kan ikke afklare, hvad der er gået galt mellem jer og dyrlægen, men kun opfordre til at få talt ud med jeres dyrlæge, I kan evt. bestille en tid til en rådgivningskonsultation, så I kan få afklaret sygdomsforløbet og dyrlægen kan forklare jer, hvilke behandlings og lindringsmuligheder han havde undervejs i løbet af hin søndag nat.
Med venlig hilsen
Mads M. Lund, Skibby Dyreklinik.

Dyrebrevkassen

 
Stil et spørgsmål til vores dyrlæger

Helt gratis!

Skriv et spørgsmål
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger

Så du kan få svar på dine spørgsmål