Vores hund vil ikke længere gå ture
Underkategori: HundTema: Pasning, pleje, trivsel, aktiviteter, levevis
2012-03-02 01:30:16
Spørgsmål indsendt af MarianneHej.
Jeg håber virkelig, at I kan hjælpe mig. Vi har en hunhund, en blanding af schæfer, labrador og retriever, hun er lige blevet 7 år. Vi fik hende, da hun var 5 måneder. I august flyttede vi og blev nød til at bo i vores sommerhus de første 3måneder, da vi flyttede ind i det nye hus, var der ingen problemer, men i efteråret 2001 begyndte hun og ikke ville gå tur med børnene kun med os voksne. Langsomt begyndte hun heller ikke at ville gå med os voksne. Mine forældre kom hver dag ved ellevetiden og gik med hende, det ville hun godt i et stykke tid, det var så den eneste tur hun fik. Til sidst ville hun slet ikke ud at gå, hun lå bare i sin kurv, haven brugte hun som toilet og ville engang imellem lege. Mine svigerforældre bor næsten ved siden af vores sommerhus, de har selv en stor hunhund der er 3 år yngre. Vi prøvede at lade dem passe hende, det gik godt, hun gik tur, legede og var glad, når hun blev afleveret lagde hun sig igen i sin kurv og ville ingen ting, Vi måtte bære hende ud af bilen, når vi tog i skoven og man kunne se, at hun ikke nød turen. Når mine svigerforældre kom, lagde hun sig ved dem, når de gik løb hun ind i deres bil og ville med, som alle siger, er hun jordens dejligste hund, så de tog hende med og hun er fast hos dem nu. Vi har haft en hundepsykolog ude, som godt kunne se problemet og hun gav os nogle øvelser, vi kunne lave med hende, men det hjalp ikke, så skulle det være medicinsk behandling, men det kunne vi ikke lide, når hun havde det godt hos svigerforældrene, som også er meget glad for hende. Vi passer hende sammen med deres hund engang imellem, men hun forandre sind når hun er her, hun er ligesom trist, men vil dog lege lidt. Gåturen starter med at gå ud af havedøren, hun vil ikke ud af hoveddøren, så skal man kaste sten, hun skal løbe efter i et stykke tid, derefter kan hun godt gå turen, nogen gange løber hun dog hjem selv og det er ikke altid det lykkedes. Når vi er på besøg hos svigerforældre, bliver hun lidt urolig når vi går, og er det også bagefter. Vi har tænkt over, om det kan være at der er mere uroligt hjemme hos os, børnene er blevet store 12 14 16 år, så der er jo masser af venner hjemme, og de er ofte ude os nogen så hun har svært ved at samle os. Hun er eller var ikke så længe alene hjemme om dagen ca.3 timer. Vi savner hende alle meget også vores venner.
Hilsen Marianne
Svar fra brevkasse
Hej Marianne
Det problem du her beskriver, kan jeg kun hjælpe dig med, ved at møde hunden og jer, samt se/være i jeres omgivelser.
Det kan have noget at gøre med at hunden - som du selv mener - synes der måske er for meget uro i huset, men det kan også have noget at gøre med, at hun bare ikke har tillid til at du kan passe godt nok på hende. Det er et problem der langsomt eskalerer og til sidst bliver det så stort, at mange hunde bliver aflivet med den besked, at de er "kede af det". Det kan man også godt på en måde sige at de er, men der kan i de fleste tilfælde gøres noget ved sagen så man ikke behøver tænke på aflivning, lykkepiller og lignende.
Vil du kontakte mig på bakkely@kaeledyrskompagniet.dk så må vi finde ud af hvor og hvad problemet består af.
Kærlig hilsen
www.kaeledyrskompagniet.dk
Adfærdskonsulent og hundetræner
Gitte Westen Breaum'

Dyrebrevkassen
Vi har samlet nogle af danmarks bedste dyrlænger
Så du kan få svar på dine spørgsmål
Så du kan få svar på dine spørgsmål